Kvartalets Quilter: Sandra Chemnitz

Quilten ”Monster” er designet og syet af Sandra Chemnitz. Quilten er syet i balistoffer og færdiggjort i 2019 som en gave til sønnen August. Ideen til tæppet fik Sandra efter et kursus hos Cathrine Staal Axelsen, hvor hun blev betaget af de fine detaljer, som Cathrine formår at få frem i sine quilts ved at bruge forskellige sting. Figurerne er frit designet efter inspiration på Pinterest.