Kalender

Bemærk at ikke alle arrangementer vises på kalenderen som standard. Hvis du mangler et arrangement, kan du klikke på knappen Kategorier og vælge kategorier, der ikke er vist (fx arrangementer i udlandet).

maj
26
tors
Quiltefestival – Aulby, Middelfart
maj 26 – maj 27 heldags

Så er vi tilbage med Quiltefestival med fri entré på:
Gl. Aulby Skole
Vejlbyvej 9
5500 Middelfart

Torsdag d. 26. maj kl. 10.00 – 17.00 og fredag d. 27. maj kl. 10.00 – 16.00.

Quiltefestival 2022 byder på udstilling af tæpper fra Limfjordsgruppen fra Thisted, Skanderborg Quilterne, Aakjærgruppen, Karina Sloth, Maria Harrits og enkelte lokale udstillere.
12 patchworkbutikker har stande, hvor du kan finde inspiration og se de nye trends.
Der er dagligt demonstration af forskellige syteknikker og en udstilling med ”småting”.
Du kan møde Projekt Puttetæpper, Projekt Gambia samt stande med pileflet, trædrejning, glaskunst mm.
Til Quiltefestivalen hører også tombola, syhjørne, café og mandehjørne med dagens aviser.

Se mere på www.quiltefestival.dk

Arrangør: AKI, Quiltefestivalgruppen & Bøgelund Patchwork

jun
18
lør
Kreativt MidsommerMarked – Korsør
jun 18 – jun 19 heldags

Kreativt MidsommerMarked

Mon ikke vi alle trænger til kreativt socialt samvær? Sådan fysisk i samme lokale med mulighed for at røre ved tingene, se tæpperne i virkeligheden og kunne spørge et andet menneske om råd.

Det er lige præcis, hvad Kreativt MidsommerMarked byder på den tredje weekend i juni  – den 18. – 19. juni 2022.

Markedet afholdes i Kulturhuset i Korsør helt som vanligt. Der er gratis adgang og åbent begge dage fra kl. 10.00 – 16.00.

Butikker med inspirerende stande og kreative fristelser står klar til at hjælpe med dit næste projekt. Udstillinger med de skønne tæpper i alle størrelser til inspiration for dig og måske dit næste kreative arbejde. Tombola med flotte gevinster leveret af butikker, Symus, StorebæltsQuilterne og Korsør Quilterne. Mød ikke mindst alle de søde og altid hjælpsomme frivillige fra de tre patchworkgrupper.

Vi glæder os alle til at se dig!

aug
27
lør
Træf Dansk Patchwork Forening – Middelfart
aug 27 – aug 28 heldags

Dansk Patchwork Forening afholder årets træf i Lillebælt Sport og Kultur, Færøvej 74-76, 5500 Middelfart.

Se programmet her på hjemmesiden under Træf 2022.

okt
1
lør
Vitus Bering Quilters udstiller – Horsens
okt 1 – okt 2 heldags

Det sker på Horsens Byskole, Fussingsvej 6, 8700 Horsens.

Åbent begge dage kl. 10.00 – 16.00.

Kom og se Vitus Bering Quilters’ fantastiske patchworkudstilling og oplev:

  • Tre butikker med spændende nyheder og gode råd:
    – Moderne Patchwork
    – Quilt My Design
    – Jettes Patchwork
  • Mød de to velgørende grupper og med mulighed for at aflevere tæpper til:
    – Puttetæpper til Mødrehjælpen
    – Projekt Puttetæpper

Hyggelig cafe med lækkerier, arbejdende syhjørne og lotteri med særdeles attraktive præmier.

Entre: 20 kr. kontant eller mobile pay. Børn ifølge med en voksen og mænd har gratis adgang.

På glædeligt gensyn!

Vitus Bering Quilters
– medlem af Dansk Patchwork Forening.

okt
8
lør
Quiltrally Nord- og Midtjylland
okt 8 – okt 9 heldags

For 9. gang byder vi velkommen til det årlige Quilttrally i Midt- og Nordjylland.

Quiltrally er et skønt arrangement, hvor du/I på uforpligtende måde kan komme rundt og se 12 forskellige patchworkbutikker. Vi håber, at vi kan friste jer med flotte varer, gode tilbud og masser af inspiration til nye skønne syprojekter.

Denne weekend kommer der besøgende fra nær og fjern. Pigegrupper tager på tur – der hygges, snakkes og deles kreative idéer i fællesskab. Ægtepar kører en tur ud i det grønne og slår et smut forbi et par af butikkerne på deres vej. Alle har mulighed for at opleve dele af smukke Danmark, hvor de måske aldrig har været før samt besøge patchworkbutikker, som de normalt ikke kommer i.

Du kan se mere om arrangementet på vores hjemmeside: www.quiltrallymidtnord.dk og på vores Facebook side: www.facebook.com/quiltrallymidtnord

Her vil du også kunne læse om, hvilke aktiviteter og tilbud der er i de forskellige butikker. Der vil helt sikkert være noget at køre efter!

De 12 butikker som er med i arrangementet er:

Patchwork-Oasen
Thy Patchwork
Købmandsgården
Postgården
Patchwork & Design
Kræmmerhuset
Quiltefant
Hobbygården Patchwork
”Hannes” Patchwork
Quipa
Helene Juul Design
Den Lille Lade

Vi gør vores bedste, for at give jer et godt og inspirerende rally 2022.

Mange hilsner og på gensyn
Quiltrally Midt- & Nordjylland