ISBN 82-996701-0-1
På 55 sider giver Kari information om forberedelser, om teknikker og om montering af 26 projekter syet i dongeri/cowboystof.
Kari Melsoms bog er et fund for de, der elsker cowboybukser eller har børn, der slider dem, og der er her anvendelse for et par yndlingsbukser eller tre.
Der er meget forskelligt at vælge imellem, idet der kan sys store og små tæpper, puder, siddeunderlag, grydelapper, tasker, lunchservietter, løbere, toilettasker, sminkepung og skoposer.
Der gives mange gode ”råde og vink” med på vejen, og de mange fotos viser, at forfatteren evner at blande cowboyblåt med glade farver og andre stoffer på mesterlig vis. Cowboystof er tykt stof at arbejde med – men det er der taget hensyn til ved at bruge enkle former, og flere af modellerne får chenilleeffekt ved at vende sømmerummene udad.
Bogen henvender sig såvel til begyndere som øvede, så det er bare om at finde et par gamle bukser og komme i gang!!.
Liselotte Kannik-Marquardsen. Boganmeldelse i Kludemagasinet 1/2003