ISBN: 918-80-56-98-8
Åsa Wettre hørte jeg for første gang om for femten år siden, da Lisbet en dag kom hjem og fortalte, at nu var Åsas udstilling af gamle svenske lapptäcken i Varberg, og at jeg denne gang skulle med op og se den. Vi så begejstret udstillingen og mødte her en stor, glad dame, der fortalte af hjertens lyst. Ved nu at læse det Blå erfarer jeg, at lapptäcken blot er en lille del af et stort menneskes virke.
det Blå er en billedbog med tekst, men Åsas tekst forstærker billederne, understreger det blå, er så at sige billeder i sig selv. Billeder og tekst smyger sig smukt om hinanden; læseren kan mærke, at der er arbejdet omhyggeligt og kærligt med dette værk, som er skrevet og fotograferet af ægteparret Åsa og Håkan Wettre.
Bogen indledes meget personligt med både Håkan og Åsas minder fra begge deres blå barndomme, begge påvirket af deres respektive mødre.
Dernæst et afsnit om deres mange små, blå ejendele med alt fra knapper og legetøj over alskens husgeråd og stoffer til tøj og sko.
Åsas fascination af japansk indigo indfarvning er overvældende og beskrives rørende med et besøg hos en af Japans ”living treasures”, Aizen Kobo.
Det blå, opsøgt overalt i verden og på de steder i Sverige de har boet, mest på øer, omgivet af hav og himmel.
Et kalejdoskop over forskellige kunstnere, som har lagt særlig vægt på farven blå og farvelære.
Åsas tekster fra barndommen er vidunderlige. Hun skriver fra sin opvækst i en lille by uden for Falun højt oppe i Sverige: ”Tänk när man åkt sex mil genom skogen och den förste gången öpnar sig vid Söderås och man kan se hele Siljan och de blå bergen i bakgrunden – då ryser man”. Hvis man har besøgt Siljan, ser man det hele for sig- .
Om sine mange stoffer i skabene skriver hun: ”Folk bekymrar sig för at man har många tyger utan att veta exact vad de skall användas till. Jeg har ofta predikat att det gör inget, det kan vara bra at ha och man måste inte sy något av det.
Man kan ha det som underlag för sin fantasi – när man ser tygerna så kan man planera och drömma om vad man skulle kunna sy och det bliver olika olika dagar beroende på hur man mår och vad som för tillfället faller en i hagen.”
Efter dette tænker jeg med større sindsro og forståelse på de mange stoffer, Lisbet har liggende i sine skabe.
Med venlig hilsen fra en quilters husbond
Jørn Borggreen
Bogen kan nu lånes i Foreningens bibliotek. Artikel i Kludemagasinet 1/2007