ISBN 978-82-02-27484-9
Det er en rigtig hyggelig bog, som man bare bliver i godt humør af at kikke i.
Vi kender motiverne: hjerter, trekanter, kvadrater, blomster og huse. De gennemgående farver er især rød/hvid/blå. Når man kikker på billederne, tænker man på et hvidmalet sommerhus/kolonihavehus, en bondegård med et stort landkøkken eller en norsk bjælkehytte.
Her er duge, dækkeservietter, løbere, ophæng, puder, små punge, bakkeserviet, gymnastik-/skisports pose og julepost ophæng.
Der er også vist, hvordan man laver grydelapper og varmebrikker af 4 cm brede strimler.
Gode beskrivelser med skabeloner bagest i bogen.
Der er brugt frihåndsquilting på symaskinen ved flere af projekterne, men det kan også gøres i hånden.
En fin og anvendelig bog på norsk især for nybegyndere.
Kirsten Grymer, Gedved. Boganmeldelse i Kludemagasinet 1/2008