ISBN 87-11-16718-1
Hvem mærker ikke julestemningen brede sig, bare ved at se motivet på bogens forside?
Dette er ikke en decideret patchwork bog. Og i samme åndedrag må jeg skynde mig at tilføje at det er en rigtig sød bog med de yndigste julemotiver, man nemt lader sig friste til at bruge til rigtig mange ting.
Har du ikke prøvet at tegne eller male før, bliver du på bedste og betryggende vis ført ind i disse muligheder. Her kan du lærer at kombinere det at male på træ med vores små stofrester. Der er bl.a. idéer til puder, pakkekalendere, dækkeservietter, gavesokker, dørskilte og meget mere.
En rigtig hyggelig bog med mange søde julemotiver, der giver mulighed for også at afprøve 4 af de basale broderisting, applikation, male med papirler – du kan selv kombinere videre – kun fantasien sætter grænser.
Rigtig god fornøjelse.
Hanne Christensen, Fredensborg