Art Quilts in Nederland

 Art Quilts in Nederland  Book Cover
Art Quilts in Nederland

En bog, der i sit ydre overhovedet ikke gør megen væsen af sig selv. Ved nærmere eftersyn af selve indholdet sker der dog noget! 

Her præsenteres 65 hollandske artquiltere og 110 af deres værker.

Alle billederne er i farver, og her er der rig inspiration at hente. Bogen er dog ikke en mønsterbog, men en videnskabelig dokumentation af denne forholdsvis nye kunstart … og med vægt alene på de hollandske kunstnere. Her får du et indgående kendskab til kunstnerne, deres værker og budskabet med de afbillede værker.

Jeg vil vove at påstå, at Henk Lijding med denne bog har formået at skabe et værk, som kan bruges nu, men som eftertiden også kan få stor glæde af, og som gør det muligt for ikke-quiltere at værdisætte og skatte denne nye kunstart.

Artsquilts er kommet for at blive!

Desværre er teksten på hollandsk, så megen af den dokumentation, som udgør en stor del af bogens kvalitet, vil kun være tilgængelig for dem, der forstår hollandsk!

Anne-Mette van Steenacker, Fredericia