Oversat og bearbejdet af Charlotte Yde
En flot illustreret bog, der først beskriver billedtæppets historie. Derefter gives en god indføring i valg af motiv og komposition, farver, stoffer og dekoration, og der er grundige anvisninger på forskellige syteknikker. Til slut er der et stort afsnit om motiver og billedtemaer som f.eks natur, mennesker, arkitektur, indendørs motiver og abstrakte motiver. Flere af motiverne relaterer til kunstnere som f. eks Monet, Klee og van Gogh En absolut anbefalelsesværdig bog, der giver god inspiration til alle, der kan lide at lege kreativt med farver og motiver og har lyst til at sy billedtæpper. Bogen er oversat og bearbejdet af Charlotte Yde – dejligt at den findes på Dansk Køb den og nyd de smukke billeder og sy dem og få en god kreativ oplevelse.
Inge Reinholdt Rasmussen. Boganmeldelse i Kludemagasinet 2/2002