Blokkmønstre for quilting, fra amerikansk tradisjon til norsk inspirasjon

Blokkmønstre for quilting, fra amerikansk tradisjon til norsk inspirasjon  Book Cover
Blokkmønstre for quilting, fra amerikansk tradisjon til norsk inspirasjon Grøndahl og Dreyer, Oslo Indbundet 96

ISBN 82-504-2193-0

Bogen har rigtig mange interessante afsnit, dels quiltehistorisk, men også generelt om traditionelle blokmønstre.

Det, som dog har betaget mig mest, er afsnittet om navngivning af de amerikanske blokmønstre. Det er morsomt og lærerigt at læse om, hvordan hverdag og samfundsudviklingen har påvirket de forskellige kvinders arbejde med patchwork.

Også litteraturen og religion har haft indflydelse på navngivning af blokmønstre. F.eks. “Jacobs stige” hentet fra 1. Mosebog oprindelig syet i to farver – en meget lys og en meget mørk. Man ønskede, at stigen ville træde tydelig frem. Den sidste del af bogen er navne på amerikanske stater med årstal for optagelse i Unionen (USA).

Vi ved jo godt, at flere stater har “deres egen blok” Ohio Star er vel alle bekendte. Også biblens bøger er registreret og sidst, men ikke mindst er engelsk sproglige ord og udtryk oversat til norsk.

Bortset fra enkelte billeder med farve er hele bogen sort/hvidt. I første omgang måske lidt kedelig, men det giver til gengæld megen inspiration til farvesammensætning og fantasi.

Det er en lidt anderledes patchworkbog end vi er vant til, men meget inspirerende.

Bogen er anmeldt i Kludemagasinet nr. 4/1995 af Grete Højer, Ålborg