Blomster Broderi

Blomster Broderi
Bettina Andersen

Brodøsens Forlag
ISBN: 978-87-997636-3-4

Det er 10. gang, Bettina Andersen udgiver en bog, og denne gang er fokus på blomster og broderi i mange
variationer.

Bogen viser flere og meget forskellige måder at bruge blomster som inspiration til dit broderi.
Bettina har opdelt bogen i fem hovedkapitler, der viser, hvordan du kan lege med broderiet.

De fem temaer er:

Blomstrende abstraktioner viser, hvordan et blomster­ billede med dets farvepalette kan omsættes og fortolkes til broderi.

Grafiske blomster har gentagelse og spejling med enkle blomsterformer, der kan give mange variationer i det endelige udtryk.

Blomster i fuldt flor handler om broderi, der gengiver blomster i deres naturlige form og farve. Det er ikke
nødvendigvis korssting, der anvendes.

Tredimensionelle blomster viser, hvordan du får blomster til at løfte sig op fra fladen i større eller mindre grad og dermed får det tredimensionelle udtryk.

Broderede ord og blomster vinkler bogstaver, ord og tekst sammen med de broderede blomster.
Bogens øvrige kapitler understøtter de fem hovedkapit­ler og indeholder inspiration til at overføre motiver, forskellige broderiteknikker, efterbehandling og montering.

Bogen er fyldt med skønne fotos og håndtegninger, som kan omsættes og ikke mindst inspirere dig til dit næste projekt.