ISBN 1-57432-827-1
Nu er den kommet: Den nye bog af Brenda Manges Papadakis.
Bogen har et indbydende ydre, som man næsten ikke kan holde fingrene fra. Quilten er med sort baggrund, lyst gitter og farverige blokke. Brenda M. Papadakis har tidligere udgivet bogen Dear Jane, som er blevet taget fint imod af patchwork entusiaster, som gerne vil benytte sig af de frie valgmyligheder, og som ser en stor udfordring i det selv at vælge syteknik.
Her er intet beskrevet om, hvordan man skal sy den og den blok! Så teknikken, du vælger, er den rigtige – for dig! Nogle blokke er som almindelig applikation eller mola – og andre igen som patchwork eller måske syet med frysepapir, og hvad blokken ellers signalerer til!
Blokkene er til at tegne efter – og alle i fuld størrelse:
144 forskellige blokke
48 forskellige trekanter til borter og
4 forskellige hjørneblokke
Bogen indeholder et skema, der illustrerer opsætningen af de forskellige blokkes og trekanters placering – og bogens ilustrationer viser, at quilten er frihåndsquiltet på maskine.
Dette er en meget inspirerende bog – med flere forskellige forslag til opsætning af individuelle projekter – mindre og større – med forskelligt farvevalg.
Så – alt i alt – en anbefalelsesværdig bog!!!
Rita Strange Jensen, Nr. Alslev. Boganmeldelse i Kludemagasinet 1/2004