ISBN 1-57120-022-3
Bogen, der indeholder arbejdsinstruktioner til nogle få arvestykke-quilts, tager udgangs-punkt i The Shelburne Museum, der blev grundlagt i 1947, og dengang talte godt 100 sengestykker i samlingen. Da museets grundlægger, Electra Havemeyer Webb døde sidst i 1960’erne, var samlingen vokset til 400. I dag tæller samlingen over 700 eksempler på applikerede, broderede, stofmalede, strikkede, hæklede, håndvævede eller patchwork-fremstillede sengestykker.
”At leve med og betragte kunst af stor skønhed og variation, gav mig en sand påskønnelse af kvalitet, og ønsket om at samle til mig selv”, citeres Electra Havemeyer Webb for i bogen. Hun blev født i 1888 og beundrede og påskønnede forfædres evne for håndværk og snilde, og fordi hun havde økonomiske muligheder, grundlagde hun The Shelburne Museum – der kan fremvise historiske bygninger fra Vermont området i USA. Museet blev åbnet for publikum i 1952.
Det hele startede i 1910, hvor Electra Havemeyer Webb begyndte at samle møbelstoffer, quilts og andre sengetæpper som dekorative tilbehør til sit hjem. Snart begyndte hun dog at betragte disse genstande som kunst og historisk dokumentation.
Det lykkedes for hende at fremvise en enestående samling, som viste bredde og klassifi-cering af det 18. Og 19. Århundredes amerikanske sengetæpper, og en omfattende varia-tion af stoffer, håndarbejde og trykteknikker.
Bogen, der ud over at fortælle om Electra Havemeyer Webbs arbejde med The Shelburne Museum, er tillige en historisk gennemgang af amerikanske quilts, og viser nogle af disse, bl.a. en quilt fremstillet i 1768. Tillige viser bogen fotos af nogle af de quiltere, der har fremstillet de afbillede quilts, og der fortælles lidt om deres baggrund, familiære forhold osv
For de, der vil have en historisk baggrund fra USA’s quilte verden, er her en fin bog at gå i gang med.
Gerda Helene Jepsen. Boganmeldelse i Kludemagasinet 4/1997
Liselotte Kannik-Marquardsen: Bogen indeholder mønstre på 5 projekter:
Wild Goose Chase Variation
The Sunflower Quilt
Calico Garden
The Sarah Johnson Quilt
ThePincushion Quilt