Feathered Friends 18 Paper-Pieced Blocks for Bird Lovers

 Feathered Friends 18 Paper-Pieced Blocks for Bird Lovers  Book Cover
Feathered Friends 18 Paper-Pieced Blocks for Bird Lovers C&T Publishing Uindbundet 72

ISBN 978-1-57120-537-7

En meget flot bog med mønstre på 18 forskellige fugle, alle så naturtro og detaljerede, at de næsten ligner malerier. De fleste kender vi fra den danske natur, f.eks. solsort, krage, musvit og svane.

Det er forholdsvist store billeder, de største er lidt mindre end en A4 side. De syes som stamps, og derfor kan man få alle detaljer med.

Billederne kan bruges som selvstændige billeder, men kan også kombineres til f.eks. en vægquilt eller en bordløber. Man kan nemt ændre størrelsen på de valgte stamps med kopimaskinen, så de bliver lige store.

Bogen er med engelsk tekst, men de meget fine billeder og tegninger gør, at den er nem at bruge, så alle kan få glæde af den.

Lene Krog Andersen. Boganmeldelse i Kludemagasinet 1/2009