Brigitte Giblin
Forlag Quiltmania 2016
ISBN: 978-2-916182-71-1
Brigitte Giblin er inspireret af vintage quilte. Flere af de quilte, som Brigitte Giblin henviser til, er fra tiden omkring 1810-1860.
Brigitte bor i Australien og oplyser, at hun lader sig inspirere af de klare, lyse farver, som kommer fra sollyset i Australien. Bogen er skrevet på henholdsvis på fransk og engelsk.
Der er syvejledninger til 18 meget forskellige og smukke quilte, og bogen indeholder mange fine ideer og små fif til fx at kante tæpper og andet. I nogle af quiltene er der brugt ensyteknik, hvor mønstrene er som et kaleidoskop. Det giver et fint og regelmæssigt mønster. Du kan også finde spændende applikationer, som indgår i flere quilte.
Sidst i bogen er der indstik med skabeloner i fuld størrelse, fx til en quilt inspireret af Josefine Baker, hvor der er bananer og palmer på quilten. Herudover er quilten syet med hexagoner.
Bogen giver en grundig, trinvis syanvisning til de forskellige quilte, og det er absolut en bog, som er værd at læse og studere nærmere.

