ISBN 978-1-56477-884-0
Forfatterparret har tidligere udgivet 12 quilt bøger og mere end 100 mønstre og er kendt for deres primitive, finurlige designs, hvor de kombinerer teknikker, som patchwork, appli-qué, og pyntet med knapper m.m.
Denne bog er ingen undtagelse og indeholder 12 projekter, hvoraf forside quilten med Daisies er min absolut favorit. Dertil 4 bannere, hver med sin årstids udtryk, en velkomst-quilt med ananas i samme størrelse som huse (forfatterne ved godt, at de ikke er samme størrelse, men synes om udfaldet) – og ananas er et traditionelt symbol på gæstfrihed.
Bogen er fyldt med billeder og gode instruktioner, som gør den velegnet til begyndere – og lige så god inspiration for de mere øvede.
Liselotte Kannik-Marquardsen, Stevns. Boganmeldelse i Kludemagasinet 3/2009