Free Style Quilting

Free Style Quilting Book Cover
Free Style Quilting Tommeliden Indbundet 84

ISBN 87-7831-266-3

Ja, så kom den igen…den første af Hanne Ws bøger om Freestyle quilting… i genoptryk. Indtil nu kendte jeg kun den nyeste bog, men denne her kan jeg godt forstå blev genoptrykt. Her er sandelig også noget at gå i gang med. Det er jo her Hannes fem F er første gang bliver omtalt : 1 Find stof  2 Fingerpres et lille sømrum 3 Fastgør med quiltepistol 4 Fastsy 5 Fyld fladen med Free style quilting Har man slet ikke prøvet at freestyle quilte før, bliver man ikke ladt i stikken her, da Hanne har tegnet forskellige forslag til mønstre i bogen. Du skal lære at bruge din symaskines stoppefod til freestylequiltningen, og har du først fået ”taget” på det, er det næsten ikke til at holde op igen.  Start med sampleren, en fin bordløber kan det blive til. Og et godt emne til at afprøve forskellige quiltemønstre på. Her er også en meget fin forklaring til Hannes rullekant, som bruges meget til afslutninger på forskellige projekter. Trægulvs Træde tæppe ..dejligt tæppe til at træde ud på fra sengen i soveværelset måske ? Eller hvad med en tropisk skildpaddemåtte ? Eller hvad med, inden det bliver skovturstid, at sy et par flotte låg til madkurvene ? Måske med sommerglade roser på ? Der er også mange sjove og fine hjerte- og stjernesager at sy, detaljeret anvisning på præriespidser, folderoser og snydeapplikationer. Her er er virkelig mange skønne sager at sy – og hvad der tiltaler mig så meget er også, at man kan få brugt alle de stofrester af tyl og blonder, man har liggende og ikke nænner at smide ud, for hvis nu…….. Og det er også nu, man kan bruge alle mulige skæve og umulige rester af forskellige gamle selskabskjoler fra loppemarkeder.  specialudstyr og kan udføres i ethvert behageligt sofahjørne. En smuk bog til alle, der elsker denne form for håndarbejde og atter en oplagt julegaveide. Den skæve taske er jeg faldet helt for og har også allerede syet to af slagsen og i gang med en tredje. En af dem har været på ferie i Italien og vakte megen opmærksomhed og beundring der. Tasker lige nu må gerne være specielle. Så det er topmoderne sager her. Selv om du skulle have den anden freestylequilte bog ,kan du sagtens bruge den her også. Min opfordring skal være : prøv en dag du har rigtig god tid og ikke har lovet familien suppe, steg og is til aften.

Ingrid Jensen, Samsø. Boganmeldelse i Kludemagasinet 1/2004