ISBN 978-1-56477-931-1
Bogen er en selvstændig fortsættelse af Susan Breiers tidligere bog fra 2006 om samme emne – nemlig skåle i forskellige faconer syet af kraftig nylontråd omviklet med stof.
Skålene er vist i mange forskellige nye faconer såsom hjerteformede, firkantede og otte-talsformede. Der er vist, hvordan man laver låg og fødder til skålene og mange af skålene er dekorerede med perler, knapper, applikationer og anden pynt. Der er også vist, hvordan man kan sy en taske og en pung med denne teknik.
Jeg har selv undervist rigtigt meget i denne teknik og har da også fået nogle nye ideer i denne bog, men jeg er bestemt ikke vild med hendes farvevalg for så vidt angår sytråd.
Dorte Gjelstrup, Viby Sjælland. Boganmeldelse i Kludemagasinet 2/2010