ISBN 82-04-12288-9
En hyggelig bog i landlig stil med modeller til både pynt og nytte. Til en varm sommerdag er der traditionelle og utraditionelle idéer lige fra insektnet og skærmbræt til sommerpuder og tæpper.
Når vinteren nærmer sig, kan man bl.a. hygge sig med at sy en ”pølsekat” til at stoppe træk fra døren og lune tæpper.
Der er også tænkt på julen med hjerter, engle og julegaver.
Til lillepigen er der idéer til både en dukke og fine dukkesengetæpper, og til de store piger er der tasker, bælter, pulsvarmere og brocher.
Bogen er krydret med små mad- og bageopskrifter, passende til årstiderne.
En bog med enkle modeller, hvor nybegyndere kan være med – og mere øvede få ny inspiration.
Lene Krog Andersen, Tranbjerg. Boganmeldelse i Kludemagasinet 4/2006