ISBN 87-11-12938-7
Det er en meget spændende bog, hvor forfatteren virkelig viser mange variationer af det kendte mønster. Det er absolut ikke en begynderbog, idet alt det grundlæggende er sprunget over.
Forfatteren opfordrer os til at bruge, hvad vi har, i stedet for hele tiden af købe nye stoffer. Det kan jo nok give stof til eftertanke.
Bogen indeholder mange smukke og specielle log cabin mønstre, f.eks. med trekant som udgangspunkt, crazy log cabin og log cabin i viftemønster.
Meget imponerende er de tæpper, hvor der fremkommer buede linjer ved hjælp af log cabin.
På de sidste sider er der trykt 16 forskellige mønstre i stor størrelse, dvs. 20 cm x 20 cm.
Alt i alt en god bog, som er bearbejdet af Charlotte Yde til det danske marked.
Birgith Hjorth. Boganmeldelse i Kludemagasinet 2/2000