ISBN 87-7839-017-6
For folk, der ligesom jeg, kan lide at have en glad og munter tone med i patchworkarbejdet, har Allehåndes Hobbybibliotek udgivet en herlig bog Patchwork Idéer og Quiltning.
Bogen er udarbejdet af to glade norske piger, Lise Bergene og Annie Eikenes, som nogen måske vil huske på deres festlige hatte, som de løb rundt med i Den Haag. De giver gode idéer med alt om høns, lige fra opskrifter på syede håns til hurtige retter af æg – for når man har travlt med at sy, har man ikke megen tid tilovers til madlavning ifølge disse to damer.
Der er mange gode tips, især måske mod påsketiden, men også bl.a. farvning i mikroovn, hvilket i hvert tilfælde var nyt for mig.
Kun en lille beklagelse, når man som nordmand skriver en bog, så synes jeg ikke, det er nødvendigt at bruge inches som mål i alle opskrifter, når vi har det gode, gamle metersystem. Men der er kun et lille suk, ellers finder jeg bogen utroligt morsom.
Kirsten Petersen
Boganmeldelse i Kludemagasinet 2/1996