ISBN 978-87-641-0950-4
Bogen starter med en indføring i den amerikanske historie: Om bomuldsproduktion, borgerkrigen, slaveriet og de amerikanske kvinders rolle under krigen.
Derefter følger information om mønstrene i quilts: Mange mønstre har symbolsk betydning, og fortæller noget om livet og dagligdagen hos amerikanske nybyggerfamilier. Der er en fin gennemgang af stoffer, mønstre og farver. Også her er der megen symbolik, fx er der patriotiske stoffer med flag, stjerner osv.
Endelig er der en grundig syvejledning til 16 tæpper, alle syet af bogens forfattere siden 2009. Der er både til maskinsyning og håndsyning.
Bogen slutter med en beskrivelse af teknikker og en gennemgang af de mange udtryk og begreber, som man bliver præsenteret for i patchworkverdenen.
Ud over billeder til de 16 mønstre er der mange andre billeder af quilts i bogen. Det er en meget smuk bog, der kun kan anbefales til såvel begyndere som til mere øvede quiltere.
Laila Neumann, Svendborg
Boganmeldelse i Kludemagasinet 1/2014.