Play Quilt. Creative Activity Quilts for Kids

Play Quilt. Creative Activity Quilts for Kids  Book Cover
Play Quilt. Creative Activity Quilts for Kids Martingale & Company-That Patchwork Place Uindbundet 112

ISBN 1-56477-368-X

Kristins lille barn var bange for isbjørne og havde de bare boet i Danmark, havde det ikke været et problem. Men de boede dengang på Svalbard (Norge), og for at hjælpe barnet over angsten, lavede Kristin en quilt som forestillede skoven. Derefter fremstillede hun en smilende isbjørn og mange små dukker i soveposer. Barnet legede med dukkerne og isbjørnen og overvandt angsten.

Det var begyndelsen til de fem tæpper, som er meget nøje beskrevet i bogen sammen med dukker, dyr, tog, skibe, rumskib, lade og meget mere.

En fantasifuld verden åbner sig for os og børnene. Et aktivt legeliv vrimler ud af bogen, idet figurerne ikke alle er fastsyet på tæppet, men kan flyttes rundt med og snakkes og leges med.

Har man tid, og vil man gerne give sine børn noget andet end plastiklegetøj, er dette en fantastisk bog. De større børn kan sammen med en voksen være med i fremstillingen af quiltene.

Kirsten Pioch. Boganmeldelse i Kludemagasinet 1/2002