Quilts for Red-Letter Days – more than 30 Small Celebration Quilts
That Patchwork Place
1996
Uindbundet
176
ISBN 1-56477-130-X
Ved hjælp af forsidebilledet og min engelske ordbog fandt jeg ud af, at red-letter Days er dage, hvor man har sat et rødt kryds i kalenderen – altså en mærkedag – og det lægger bogen sandelig op til.
Der er mønstre, beskrivelser og sidst men ikke mindst billeder af samtlige 30 quilts. Der er en quilt til hver måned i året. Derudover til forskellige mærkedage, specielt amerikanske mærkedage, som f.eks. ”Frihedsdagen” (4/7), ”Veteranernes dag”, men også ”Mors dag” og ”Fars dag” eller hvad med ”En regnvejrsdag i april”.
Bogen er meget morsom med alle disse quilts, idéen er speciel. Bogen har også de sædvanlige indledninger med skæreteknik, samt et lille afsnit om stofferne.
Grete Højer. Boganmeldelse i Kludemagasinet 2/1996