Grete Gulliksen Moe
Cappelen Damm Forlag AS, Oslo
Udgivet 2021, sprog Norsk
Indbundet bog med 166 sider
ISBN 978-82-02-72021-6
Bogen er som titlen en bog med mange af de bedste opskrifter fra Grete Gulliksen Mo, der tidligere har udgivet mange populære bøger. Der er også nogle nye mønstre – alle brugsting, for som Grete siger: Vores vægge har ikke meget plads til store patchworktæpper i dag.
Der er mønstre på puder, tæpper, nålepuder, tasker, jakker og et enkelt vægophæng. Selv om sproget er norsk, er der mange flotte tegninger og letforståelige opskrifter til at sy i både uld, gamle skjorter og bomuldsstoffer. Sidst i bogen er der en lille syskole med mange gode oplysninger om materialer og syteknikker.
Jeg synes bogen er rigtig god for både nybegyndere og øvede patchworkere. God fornøjelse med en inspirerende bog!
Ulla Knudsgaard, Risskov