ISBN 978-82-02-27071-1
En indbydende bog – mit første indtryk af bogen.
Dejlige farver, overskuelig, let forståelig, gode ideer og anvendelse af forskellige typer stof.
Det er lykkedes Kirsti Hovland at skabe brugbare og enkle mønstre / skabeloner, hvor 3-D kan realiseres, som en spændende og anderledes virkning i f.eks. billedtæpper, ophæng og bordløbere.
Der er et meget sødt og sjovt mønster til fremstilling af forskellige paddehatte og flue-svamp, de er meget vellykkede.
Der er endvidere både 3- og 4 sidede pyramider, sten, hjerter, prismer og ellipser, alle sammen udførligt beskrevet.
Der er en del håndsyning og applikation forbundet med teknikken. Resultatet er så godt, at det nok skulle være ulejligheden værd.
Lene Enggaard Nielsen, Frederiksberg. Boganmeldelse i Kludemagasinet 4/2007