Trouble Free Triangles – Quilt Designs base don Rotary-Cut 60˚ Triangles

Trouble Free Triangles – Quilt Designs base don Rotary-Cut 60˚ Triangles Book Cover
Trouble Free Triangles – Quilt Designs base don Rotary-Cut 60˚ Triangles That Patchwork Place. Uindbundet. 104

ISBN 1-56477-113-X

For de/vi, der sværger til ”trekantmetoden”, er her virkelig en bog, der inspirerer. Her er idéer til mange mønstre. Et utal af muligheder åbner sig for den, der ikke selv har fantasi til at sætte trekanter sammen på ”en anden måde”.

Bogen begynder med en vældig god forklaring på de forskellige skabeloner, der fremkommer, når man sætter trekanter sammen og skærer dem over igen på en anden måde.

Til de fleste mønstre er der en liste over, hvilke figurer og hvor mange, man skal skære til lige netop det mønster. En del af tæpperne har vi set før, men der er også rigtig mange nye mønstre med.

Der er også vist, hvordan tæpperne tager sig ud, når farverne skifter. 3 ens tæpper, men med forskellig farvesammensætning virker meget inspirerende. Personligt synes jeg, at bogen er dejlig. Den har et tæppemønster, som jeg for mange år siden syede. Tæppet hænger i min stue. Desuden er der et mønster, som jeg blev inspireret af i en lille kirke i Rom. Mønsteret – en gulvmosaik – tegnede jeg af, men har ikke fået syet det. Spændende, ikke?

Bogen lægger op til, at alt kan syes på maskine, men vi, der sværger til at klippe skabeloner og sy over pap, kan også få mange gode idéer, og det er det, der er meningen.

Bogen er på engelsk med mange fine farvebilleder.

Grete Højer. Boganmeldelse i Kludemagasinet 1/1996