Calendar

okt
29
fre
Kreative Dage
okt 29 kl. 8:47 – okt 31 kl. 9:47

Kreative Dage, Messe C, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia. 

Se omtale her i bladet. 

okt
30
lør
Korsør Quilterne – 20 års jubilæumsudstilling
okt 30 kl. 13:36 – okt 31 kl. 14:36

Det sker i magasinbygningen på Fæstningen, Søbatteriet 7, 4220 Korsør.

Udstillingen har åbent begge dage fra kl. 10.00 – 16.00.

Der vil være mulighed for at købe kaffe/te og kage samt lodder til vores lotteri. Der er naturligvis gratis adgang.

nov
6
lør
StorstrømQuilternes medlemsudstilling – Nørre Alslev
nov 6 kl. 10:00 – nov 7 kl. 15:00

Efter aflysning grundet Covid-19 kan vi endelig holde Storstrømquilternes  traditionelle medlemsudstilling med et strejf af jul med temaet: Stjerner og engle .

Vi udstiller på Nr. Alslev Bibliotek, Helene Strangesvej 1, 4840 Nørre Alslev. Udstillingen kan ses lørdag kl. 10.00 – 16.00 og søndag kl. 10.00 – 15.00.

både lørdag og søndag.

På udstillingen kan du se medlemmernes quilts m.m., og der vil naturligvis være masser af stjerner og engle.

I vores hyggegrupper arbejdes med håndquiltning og maskinsyning, her kan også forekomme overraskelser. Kom og få en snak med medlemmerne – vi vil gerne vise dig, hvad vi arbejder med,  måske inspirere dig til selv at komme i gang med at sy patchwork. Der bliver mulighed for at du selv kan sy en lille engel i vores workshop.

Tombola med spændende præmier skænket af medlemmerne. I lighed med tidligere år vil der igen være en bod, hvor der sælges nogle af medlemmernes unikke kreationer, og her er der virkelig mulighed for at købe en helt speciel  julegave. Sø sæt lidt tid af i kalenderen og kom og besøg os.

Der er gratis entre.

Hjertelig gensyn den 6. november.

 

 

nov
13
lør
Kreative Hænder 2021 – Låsby
nov 13 kl. 13:30 – nov 14 kl. 14:30

Vi er en gruppe på ca. 20 quiltere, som to gange om måneden syr patchwork i et inspirerende fællesskab.
Hvert år har vi et eller to temaer, som vi hver især fortolker forskelligt. Sidste års udstilling blev desværre aflyst på grund af coronaepidemien. Vi havde som tema arbejdet med babytæpper. Dette tema har vi fortsat i år, og vi glæder os til at vise, hvad vi nu i to sæsoner har arbejdet med.
Som noget nyt har vi i år en workshop kørende i de to dage. Vi håber, at især børn og unge vil få interesse i at sy patchwork, men alle er naturligvis velkomne til at se og prøve – nybegyndere såvel som garvede.
Vi håber igen i år at se mange gæster og glæder os til at høre jeres mening om vores arbejder.

Udstillingen kan ses på Østerskovgaard, Østerskovvej 20, 8670 Låsby. Vi har åbent begge dage fra kl. 10.00 til 16.00.

Der modtages ikke Dankort, men kontanter og Mobilepay

nov
20
lør
“Edderbroderemig” – Blicheregnen, Silkeborg
nov 20 2021 kl. 12:44 – apr 18 2022 kl. 13:44

[caption id="attachment_4466" align="alignnone" width="300"] Tasken er syet af Bettina Andersen.[/caption]

Edderbroderemig på Blicheregnen – FORLÆNGET

”Interessen for at besøge Museum Silkeborg Blicheregnens særudstilling Edderbroderemig har været helt overvældende”, udtaler museumsinspektør og afdelingsleder Marianne Gjørtz Hougaard, ”derfor har vi valgt at forlænge særudstillingen til og med påske.”

Seks fantastiske broderikunstnere gæster Museum Silkeborg Blicheregnen med særudstillingen Edderbroderemig med broderier med holdning. Det er holdninger til livet, samfundet, miljøet omkring os, politik og meget mere alt sammen fortalt på finurlig vis med broderi. Det gamle håndværk kombineres med moderne holdninger og meninger til alt mellem himmel og jord.

Udstillingen sætter ikke så meget fokus på det enkelte sting eller en bestemt teknik, som på budskabet, og udstillingen giver eksempler på, hvordan broderiet bestemt også kan give mening i dag. Væk er de fine blomster og nuttede dyrebørn, og i stedet er der plads til holdninger, meninger og synspunkter. Humor og sarkasme kan forekomme i stor stil, og er der en blomsterranke, er den gentænkt i en helt ny sammenhæng. Værkerne spænder vidt fra ironiske sentenser fra dagligdagen til ord fra livet i det offentlige system.

Museet har allieret sig med seks dygtige, etablerede broderikunstnere, som udtrykker deres holdninger og meninger med nål og tråd.

De seks kreative brodøser er Rikke Lyng, Bettina Andersen, Ditte Rasmusen, Tonja Rosenblad, Eva Engelhardt og Lif Rosenkvist. Rikke Lyng og Bettina Andersen stod blandt andet for flere workshops på Koldinghus i forbindelse med særudstillingen Dronningens Broderier i sommeren 2021, men alle seks bidrager til udstillingen med sjove, underholdende, reflekterende og provokerende værker.

Mens de seks kunstnere indtager museets særudstillingslokale, har museet stillet den hyggelige kaffestue til rådighed for en fællesvæg, som alle har kunnet bidrage til med spændende broderier med holdninger fra alle, der havde lyst til at være med. Der er kommet broderier ind fra hele landet, unge og ældre, mænd og kvinder har bidraget til den spændende udstilling, som giver et indblik i, hvad der rører sig i samfundet lige nu.

dec
4
lør
Frit broderi – afgangsudstilling 2021, Greve Museum
dec 4 2021 – mar 6 2022 heldags

Tusindvis af sting, kilometervis af tråd, sanselige stoffer i alle regnbuens farver, fantasi, energi og mange timers arbejde. Det er nogle af de vigtigste ingredienser, som afgangseleverne på Brodøsens Værksteds broderiforløb har haft brug for i deres otte moduler lange efteruddannelsesforløb i Frit Broderi.

Udstillingens værker er alle skabt af de 12 afgangselever, som har gennemført uddannelsesforløbet Frit Broderi hos FORA Fagkursus med Bettina Andersen fra Brodøsens Værksted som underviser.

Udstillingen kan ses på Greve Museum, Bækgårdsvej 9, 2670 Greve.

Museets åbningstider:
Tirsdag – fredag kl. 11.00 – 15.00
Lørdag – søndag kl. 11.00 – 16.00
Mandag lukket

jan
14
fre
AFLYST: Alt om Håndarbejde-messen AOH – Aarhus
jan 14 – jan 16 heldags

AOH-messen, Ceres Arena, Stadion Álle 70, 8000 Aarhus er aflyst grundet corona.

Læs mere: https://aohmesse.dk/

 

 

jan
23
søn
Æble-broderi workshop på Museum Silkeborg Blicheregnen
jan 23 heldags

Workshop med Rikke Lyng Christensen

Kom til æble-broderiworkshop på Blicheregnen. Vi indtager kaffestuen med broderigarn og filtkugler for at lære, hvordan man laver nuttede små broderede æbler. De er fine sat på et låg eller som ophæng på en gren, og når man først har fanget teknikken med at få syet kuglen i facon, er det en genial måde at bruge sine små rester af broderigarn på.

Det kræver ikke mange års broderierfaring at lave disse æbler overhovedet, det er mest lige sting og en leg med farver. Der skal også laves et drizzlesting og knaphulssting, men alt det skal Rikke Lyng Christensen nok vise og fortælle om på dagen.

Da Rikke Lyng Christensen som tekstillærer kunne mærke den svigtende interesse for broderi, fik hun en fandenivoldsk følelse af, at det skulle blive løgn, at det smukke håndværk skulle lide en langsom død. Så hun oprettede for 5 år siden Facebookgruppen Broderi for sjov – Embroidery for fun, for at vise hvor vildt, udtryksfuldt, skørt, anderledes og opdateret broderiet også kan være. Og lykken er at se den stigende interesse, der nu kommer snigende for broderi i alle dets afskygninger. 

Rikke Lyng står også bag systudiet Moonfeather og afholder diverse kurser og workshops, bla. på Koldinghus i forbindelse med særudstillingen Dronningens broderier.

Workshoppen er et arrangementerne, som hænger sammen med den anmelderroste særudstilling Edderbroderemig, som der naturligvis er adgang til i forbindelse med workshoppen. Der er kun få billetter tilbage.

Tid: Kl. 14.00 – 17.00.

Pris: 135 kr. pr person, inkl. kaffe m. sødt + materialer (98 kr.)

jan
31
man
Corona Träume – udstilling i Tyskland Rathaus Eckernförde
jan 31 – feb 25 heldags

Udstilling af en lokal gruppes mindre quilte.

Åbent mandag – onsdag 8.15-15.30, torsdag 8.15-17.30 og fredag 8.00-12.00

mar
18
fre
Alt om Håndarbejde-messen AOH – Middelfart
mar 18 – mar 20 heldags

AOH-messen, Lillebæltshallerne, Færøvej 74, 5500 Middelfart. Der vil være butikker og håndværkere vil prøde dagene med gode tilbud, demoer mv.

Læs mere: https://aohmesse.dk/