Material Evidence – europæisk artquilt udstilling – bl.a. med Charlotte Yde.
Udstillingen kan ses i Midlands Art Center (MAC), Cannon Hill Park, Birmingham, B12 9QH.
Åbent: Alle dage kl. 9.00 – 21.00.
Se mere: https://macbirmingham.co.uk/exhibitions/material-evidence
Mønster på tilværelsen
Hanni Bjerre-Christensen udstiller patchwork i Markuskirken, Sankt Markus Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C.
Med farverige kombinationer af nyt og gammelt skaber Hanni Bjerre-Christensen i sine patchworkværker på én gang prægnante og enkle kunstneriske udtryk.
Patchwork fra Hannis hånd bærer præg af inspiration fra adskillige undervisere, højskoleophold og besøg på patchworkfestivaler verden over, men har samtidig et umiskendeligt personligt præg, som valgene af farver, stoffer og mønstre giver til kende.
Der er ikke noget, der ikke kan quiltes – og så lidt som muligt, der går til spilde. Det giver unikke mønstre med både gentagelser og fornyelse, brud og sammenhæng.
Oplev Hanni Bjerre-Christensens patchwork i Markuskirken, hvor hun udstiller i menighedssalen. Der er fernisering søndag den 26. maj kl. 11.30 – efter gudstjenesten, og udstillingen vil være at se sommeren over.
Der er mulighed for at besøge udstillingen i kirkens åbningstid, på hverdage normalt mellem kl. 9.00 – 13.00 samt efter gudstjenesten på søndage.
Birgitte Busk udstiller et udsnit af sine trådmalede portrætter på Danmarks Kostumarium, Frederiksø 16c 2.sal, Svendborg.
Birgitte Busk har over mange år forfinet et helt særlig kunsthåndværk. Med nål og tråd danner hun udtryksfulde billeder, såkaldte trådmalerier. Enkelte stoflag udgør en grundflade, en slags grovskitse, hvorpå Birgitte i frihånd ”maler” med forskellige slags sytråd på en helt almindelig symaskine uden computerstyring. Alle stikningerne virker som blyantsstreger, som både fremhæver detaljer og smelter stoflagene sammen til bløde lys-og skyggeeffekter.
Birgittes trådmalerier indeholder forskellige motiver oftest på store mørke flader, hvor lyset vokser ud af mørket. Denne effekt kendetegner de fleste af billederne, og netop brugen af dette virkemiddel i portrætter har fået meget opmærksom i Danmark og i udlandet.
Åbningstider:
Mandag lukket
Tirsdag – søndag åbent kl. 10.00 – 16.00.
Entre:
70 kr.
Ud over Birgitte Busks udstilling er der mulighed for at se Annemarie Helgers store rober, kostumer fra “Badehotellet” og selvfølgelig også lidt af Thomas Sjølanders broderier.
Vær opmærksom på at kostumariet ligger på anden sal og der endnu ikke er elevator i bygningen.
Grethe Riis Marianne Ochwat Tove Carlsen Tove Pedersen
Udstillingen er en hyldest til det gode broderihåndværk og en hyldest til de klassiske danske broderiteknikker,
Det er fire afgangselever fra Den klassiske broderiskole, ved Lis Ahrenkiel, der viser mange af de grundige forarbejder, der er udført på skolen i det 7-8 år lange undervisningsforløb, de har gennemgået. Samtidig er der mange eksempler på broderierne anvendt i en moderne sammenhæng, på billeder, tæpper, puder, æsker, ophæng, knapper, små sære dyr og meget andet.
De fire afgangselever er Tove Pedersen, Tove Carlsen, Grethe Riis og Marianne Ochwat.
På udstillingen viser alle broderiskolens 29 elever desuden prøver med baldyring, der er en af de mange hvide broderier som den danske tradition er så rig på.
Udstillingen vises på Sorø Museum, Storgade 17. Sorø. Museet har i perioden åbent hver dag mellem kl. 10.00 og 16.00.
Udstillingen ”Nadvergæsterne” fortsætter sin rejse landet rundt. I øjeblikket kan den ses i Raklev Sognegård ved Kalundborg, hvor den hænger frem til 1. november 2024.
Derfra går udstillingen videre til Helligåndskirken i Aarhus, hvor den skal være indtil 1. februar 2025.
Adresse:
Raklev Sognegård
Elledevej 59
4400 Kalundborg
De Kreative Halsnæs Husflidsforening har afholdt Verdens Broderidag med temaet: Fiskekutter.
De færdige broderier bliver udstillet på Café Krogen, Nørregade 13 B, 3390 Hundested (Gubbentorvet).
Udstillingen kan ses i cafeens åbningstid: Mandag – lørdag fra kl. 11.00 – 17.00.
Tirsdag den 24.09. kl. 14.00 er der fernisering, hvor foreningen er vært ved et lille traktement.
Hvis du ønsker at deltage i udstillingen skal vi have dit broderi senest onsdag den 18.09.
Aftal med os med hensyn til aflevering af broderiet.
Arrangør: De Kreative Halsnæs Husflidsforening, v/ Susanne Jelager og Rikke Ruff
Så er der quiltrally på Sjælland, hvor du kan besøge otte butikker:
Blossom Quilt
Stjernestoffer
Patchworkhuset
Kirstens Quilt
Tante Andante
Patchworkstalden
Patchwork Køge
Symaskinetorvet
Butikkerne har åbent fra kl. 9.00 til 17.00 med masser af tilbud.
Endelig er det så igen kommet så langt!
Udstillingen i Rosariet på Glücksborg slot i august 2023 var kun et lille dejligt mellemstop, hovedsageligt blev der vist vores lidt ældre quilte, men nu inviterer Dansk-Tysk Patchwork til vores 6. store udstilling, hvor alle interesserede stolt kan vise, hvad man i de seneste seks år her frembragt af skønne og aktuelle værker.
Den 28. – 29. september 2024 præsenterer vi vores syede skatte på det idyllisk beliggende Scheersberg i Nordtyskland. Udstillingen er åben lørdag kl. 10.00 – 18.00 og søndag kl. 10.00 – 16.00.
Adresse: International Ungdomscenter Scheersberg, Scheersberg 2, 24972 Steinbergkirche, Quem, Tyskland.
En hel samling af forskellige quilte, tasker, drager og meget mere kan ses – et væld af farvekompositioner og teknik venter jer.
Foruden stofforretninger og workshops er der en tombola, et loppemarked og en basar med salg af quilte. Med kaffe og kager runder vi vores tilbud af.
Vi glæder os til rigtig mange gæster, er I med?
Arrangør: Dansk-Tysk Patchworkforum (D-DK PW- Forum)
Spørgsmål venligst til www.d-dk-patchworkforum.eu
Udstillingen ”Nadvergæsterne” fortsætter sin rejse landet rundt, og fra 2. november 2024 til 1. februar 2025 kan du se udstillingen i Helligåndskirken i Aarhus.
Adresse:
Helligåndskirken i Aarhus
Torpevænget 1
8210 Aarhus V
Birgitte Busk udstiller trådmalerier i Frederikssund Kunstforening sammen med keramiker Lise Tang.
Fernisering lørdag den 9. november kl. 13.00 – 16.00, hvor alle er velkomne til forfriskninger og musik, du kan nyde sammen med en kunstoplevelse i to etager. Begge kunstnere vil være til stede ved ferniseringen.
Sted: Langes Magasin, Østergade 3C, 3600 Frederikssund.
Udstillingen er åben:
Fredage kl. 15.00-18.00
Lørdage kl. 10.00-16.00
Søndage kl. 10.00-16.00
Fri entre.
Birgitte Busk, som senest har udstillet i Kostumariet i Svendborg, afslutter dette års udstillinger med at samle et udvalg af tidligere, nyeste og sjældent udstillede værker i ét show. Foruden trådmalerierne kan du i bøger og udklip læse og se mere om tilblivelsen af værkerne.
Se mere på www.birgittebusk.dk og www.frederikssund-kunstforening.dk