Fra seneste ugekursus i Kolding – mange projekter blev bragt til veje i løbet af ugen.
Med underviserne Anneli Aaby, Lisbeth Friis og Kirsten Juhl
Kurset afholdes af Patchwork Kælderen i uge 40 og foregår på Pulzion, Peter Tofts Vej 21, 6000 Kolding.
Pris 3.700 kr. for kursus og fuld forplejning
Pris 4.960 kr. for kursus, fuld forplejning og overnatning i delt dobbeltværelse (to separate værelser – små lejligheder) med fælles bad og toilet. Ønsker du eneværelse, er prisen 5.660 kr.
Overnatning sker på Sportellet i forbindelse med Pulzion og ikke langt fra Patchwork Kælderen.
Kunne du og din veninde tænke jer at deltage på kurset, så skriv en sms eller ring til mig på telefon 2226 6277 for mere information.
Hilsen Kirsten Juhl
For 12. gang byder vi velkommen til Quiltrally Midt – og Nordjylland.
Butikkerne er klar, og vi glæder os til at se jer. I år er der åbent kl. 10.00 – 15.00 i alle butikker. Tjek de enkelte butikker for yderligere åbningstid.
På vores hjemmeside www.quiltrallymidtnord.dk kan du se, hvilke aktiviteter og tilbud der er i de enkelte butikker.
Vi er otte butikker:
Patchwork Oasen
Quipa
Helene Juul
Hobbygården
Købmandsgården
Postgården
Kræmmerhuset
Thy Patchwork – Galleri Karin Ø
Quiltrally er et skønt og hyggeligt arrangement, og du kan på en uforpligtende måde komme rundt og se i de forskellige butikker. Alle butikker håber, vi kan friste jer med tilbud, aktiviteter og nyheder til eventuelle indkøb på dagen såvel som på et senere tidspunkt. Butikkerne har lagt sig i selen for at vise sig frem fra sin bedste side, og vi håber, at du tager imod denne invitation til et besøg.
I år er der en dag med Quiltrally. Hvis du tjekker de enkelte butikkers åbningstider, kan quiltrally sagtens foregå over flere dage ved at starte torsdag eller fredag. En ting er sikkert – vi bliver glade for at se dig, og alle er velkomne.
Vi glæder os til et godt Quiltrally.
Med venlig hilsen og på gensyn
Quiltrally i Midt- og Nordjylland