Fra Sammensyrium maj 2025.
Som omtalt i Kludemagasinet afholdes der lige som sidste år Sammensyrium i Greve.
Lørdag kl. 9.00 – 22.00 og søndag kl. 9.00 – 16.00
Greve Borgerhus og Pensionistcenter, Greveager 9, 2670 Greve
Formålet er inspiration og hyggeligt samvær henover egen medbragt symaskine eller håndsyning. Du syr på dit eget medbragte projekt. Der vil være mulighed for at købe stof mm. i Stjernestoffers opstillede stand.
Det koster 550 kr. at deltage, og for dette får du:
Foredrag lørdag
Hanne Ladegaard vil fortælle om sin egen rejse fra patchwork til tekstilkunster, og hun medbringer quilte, som illustrerer hendes rejse og udvikling. Derefter vil hun fortælle om, hvordan hun fremstiller sine egne unika-stoffer. Hun farver og trykker og vil vise eksempler på dette. Til sidst giver hun mulighed for, at de fremmødte kan erhverve sig nogle af hendes unika-stoffer. I alt varer foredraget 1 – 1½ time.
Hvis du vil vide mere om Hanne, kan du læse om hende og fremstillingen af unika-stoffer i Kludemagasinets numre fra 2021, hvor hun har skrevet artikler.
Workshop
Heidi Bremme fra Stjerne Stoffer vil guide dig gennem hurtige symaskineteknikker til syning af tre forskellige blokke, som du kan forberede/skære hjemmefra og sy på dagen. Da Heidi har sin butik med, kan du også supplere dit lager. Desuden vil der være mulighed for at se en lille demo i butikken.
Forplejning
Morgenmad, frokost, te, kaffe og kage begge dage. Ønsker du at blive sent lørdag, er der mulighed for tilkøb af aftensmad.
Eventuel overnatning er for egen regning, men vi hjælper gerne med booking i området til overkommelige priser.
Tilmelding
Da vi har et begrænset antal pladser (60 stk.), kan vi ikke love, at alle tilmeldte får en plads. Tilmeldingen skal foregå på mail til: damdorthe@gmail.com. I mailen skal du oplyse navn, DPF’s medlemsnummer, dit mobilnummer, og hvis du syr i en lokalgruppe oplysning om lokalgruppens navn.
Deadline for tilmelding er den 22. februar 2026.
Hurtigst muligt herefter får du at vide, om du får en plads, og hvor beløbet skal overføres til, herunder diverse praktiske informationer. Tilmeldingen er bindende efter indbetaling af beløbet, men bliver du forhindret, vil vi selvfølgelig forsøge at sælge din plads til en fra ventelisten, så du kan få din betaling retur.
Håber, vi ses!
På vegne af QuilteQuinderne i Greve
Ulla Brønnum
