
Sy-sammen–lørdag
Tid og sted: Tingagerskolen i Ringe. Indkørsel fra Lombjergevej overfor Ringe Vandværk. Dørene åbner kl. 9.00 og lukker lige så stille igen kl. 16.00.
Udstilling:Jette fra Bankegaarden Patchwork udstiller elevarbejder. Mange af Jettes elever syr eller har syet Jettes egne BOM-tæpper – dem får vi at se et bredt udsnit af samt mange andre spændende tæpper, tasker og diverse ”småting” . Der vil være både færdige arbejder og ”work-in-progress”
Ligeledes vil der som altid være udstillet tæpper mm. lavet af dagens deltagere og/eller MidtfynsQuilternes medlemmer. Måske der også vil være et par efternølertæpper fra sidste års jubilæumsudstilling.
Butik:Jette fra Toftlund kommer og holder ”slutspurtssalg” med butikken i Toftlund ! Der vil være mange gode tilbud både med stof og tilbehør!
”Guld fra gemmerne”
Flere har efterlyst muligheden for at afsætte/bytte/forære væk diverse patchworkrelaterede ting og sager. Det prøver vi i år. Har du noget, du gerne vil sende videre til andre, så sig det ved tilmelding og vi vil finde en plads til dig. Tidspunktet for ”åbne boder” kommer senere.
Dagens program:
Fra kl. 9.00 er vi klar til at hænge op og lægge frem de projekter, som I alle opfordres til at tage med.
Kl. 9.30 er der kaffe og rundstykke.
Kl. 10.00 tager vi sytøjet frem og hygger os med nye og kendte ”stofmisbrugere” – kigger hvad sidemanden har gang i, får tips og ideer, hører lidt nyt udenbys fra og deler selv ud af stort og småt – med andre ord, vi hygger os med hinanden!!!
Kl. ca.12.30 holder vi frokost ”surprise”.
Efter frokost syr vi videre, kigger på udstillingen, handler i butikken en ekstra gang og snakker lidt rundt omkring med nye og ”gamle” venner.
Pris: Kr. 75,00 for medlemmer af MQ – kr. 100,00 for alle andre.
Prisen dækker kaffe og et rundstykke, en let frokost + en vand samt kaffe og kage kl. 15.30. Tag eget service og kop med.
Sammen med slut-for-i dag-kaffe-og-kage trækker vi traditionen lod om et par “præmier”, men som altid, for at vinde en præmie, skal man være til stede.
TILMELDING OG BETALING senest 15. september:
Tilmelding til Else Nielsen, tlf. 2572 7342 .
Betaling til MidtfynsQuilternes konto i SparekassenFyn: 0828 0003692493
Husk tydeligt deltagernavn på indbetalingen og mærk tilmeldingen Sy-sammen
ALLE ER MEGET VELKOMNE
Ret til ændringer i programmet forbeholdes!
