Kom til festival for håndarbejde, håndværk, kunsthåndværk og bæredygtighed i uge 41 i Maribo. Seks dage fyldt med oplevelser, inspiration og masser af muligheder for selv at prøve charmen ved håndens arbejde.
På festivalen kan craft-entusiaster mødes med producenter og håndværkere.
Magien slippes løs med kurser, workshops, drop-in værksteder, udstillinger og live demonstrationer, der skal inspirere os til at tænke og handle anderledes i fremtiden.
Find dine magiske hænder frem og bliv en del af et nyt bæredygtigt oplevelsesfællesskab i uge 41 i Maribo på Lolland.
Se program og læs mere om de spændende dage.
Dansk Patchwork Forening står klar i BeoBeo Quilteværksted til at fortælle om foreningens arbejde og dele ud af deres store viden om den danske patchwork-verden. Der vil være mulighed for at melde sig ind i foreningen, og de deler også tidligere numre af medlemsbladet Kludemagasinet ud. Det sker tirsdag den 12. oktober og fredag den 15. oktober 2021.