Kunstgruppen heARTs inviterer til flow-udstillingen ”I overfladen” på båden A.L.B., der ligger på Holmen. A.L.B. er en husbåd fyldt med atmosfære, hvor publikum inviteres over landgangsbroen til denne unikke udstilling i atelieret.
Der er fernisering kl. 16.00 – 20.00 den 5. august 2022.
Kunstgruppen heARTs blev dannet for fire år siden. Gruppen mødes hver måned til gensidig sparring og udveksling af idéer. Medlemmerne er vant til at udstille hver for sig, men denne udstilling er deres første sammen.
Udstillingen er en flow-udstilling, hvor du som udgangspunkt kan få værket med hjem med det samme. Af den grund skifter udstillingen derfor også karakter undervejs. Gruppen vil fremvise en bred vifte af individuelle værker indenfor tekstil-, papir-, skralde- og billedkunst. På udstillingen kan du hver dag møde en af kunstnerne.
Adressen er: Krudtløbsvej 11 Z, 1439 København K.
Åbningstider: Mandag-fredag kl. 13.00 – 18.00 og lørdag/søndag kl. 12.00 – 19.00.
Kunstgruppen heARTs består af:
Hanne Ladegaard – Tekstilkunst
Katja Bjergby – Billedkunst og skulptur
Maria Blok Hansen – Papirkunst
Rie Winkler – Skraldekunst
Sisse Fog Odgaard – Tekstilkunst
Søs Heidi Ravn – Billedkunst