Mere Country Patchwork

Mere Country Patchwork  Book Cover
Mere Country Patchwork Klematik Indbundet 72

ISBN 87-7721-863-9 Langt ude på landet – hvor marker og skove er omgivet af stengærder, hvor svalerne flyver efter insekter over hønsegården, og solsikkerne stråler om kap med solen – har vi hentet inspiration til modellerne i denne bog. Vi har skabt nogle modeller, der er så nemme at gå til, at selv uøvede kan være med. Stribe-serien er blandt andet henvendt til dem, der ikke før har prøvet at sy patchwork. Farverne er utraditionelle og inspireret af skovens stengærde. Der er rig mulighed for selv at eksperimentere med farver og former. Blandt andet byder bogen på en serie bestående af 6 forskellige countrystjerner, der kan anvendes til grydelapper, dækkeservietter, tevarmer, løber og meget andet. Ved at bruge forskellige stribede og ternede stoffer er det meget nemt at få stjernerne til at skifte udseende. Mange af modellerne er syet over karton. Denne teknik er nem for den uøvede, mens den mere erfarne patchworker måske hellere vil sy bogens modeller på maskine. De forskellige quilts er tiltænkt alle dem, der ikke er bange for at give sig i kast med store modeller. En herlig hønse- eller solsikke-quilt til væggen, et gammeldags vattæppe til sengen, en quilt til bedstemor eller karlekammeret. Mulighederne er mange. Endelig er der også anvisning på en række spændende julemodeller, der gløder i teglrøde farver samt hyggelige, bløde hjerter, stjerner og engle, der kan sys af stofrester. Uddrag af Birk og Jollmanns Forord til bogen