Patchwork-Play Quilts

Patchwork-Play Quilts  Book Cover
Patchwork-Play Quilts Martingale & Company/That Patchwork Place Uindbundet 96

Sprog: engelsk. ISBN 978-1-60468-037-9

Først en grundig gennemgang af Scrap Quilts teknikken for at skabe forståelse for brug af trekanter, firkanter og rektangler hver for sig og sammen. Samme blokke viser i forskellige udtryk ved at anvende farven på stofferne forskellige steder. Rigtig spændende og lærerigt.

Som næsten altid er der også i denne bog et afsnit omkring quiltning og afslutning af en quilt. Men det behøver altså ikke at være i hver eneste bog om patchwork.

Så følger de seks spændende hovedafsnit med teknikker anvendt på forskellige måder: half- square trekant, quarter-square trekant, tre-i-en square trekant enhed, quilts med rails, med nine patch blokke og endelig med four patch blokke.

Jeg behøver vist ikke at tilføje, at jeg selv allerede har anskaffet bogen. Med andre ord en anbefalelsesværdig bog, både til begyndere og mere erfarne, der gerne vil have brugt sine mange stofrester på en spændende måde.

Annie Brink-Koch, Fredericia. Boganmeldelse i Kludemagasinet 4/2011