Calendar

jun
19
lør
QUIP Nexø
jun 19 kl. 11:00 – 14:00

QUIP i Nexø hos GK-Design, Brogade 14.

Lokalgruppen Klippequilterne vil udstille og fortælle om, hvordan det er at være på “stoffer”.

Alle er velkomne!

 

jul
20
tirs
Gedserquilterne udstiller, Gedser Odde
jul 20 kl. 10:00 – aug 1 kl. 16:00

Velkommen til udstillingen med patchwork på Formidlingshuset Marinestationen, Fyrvej 5, 4874 Gedser Odde.

Udstillingen kan ses fra tirsdag den 20. juli til og med søndag den 1. august 2021.

Vi holder åbent alle dage fra kl. 10.00 til kl. 16.00 – også i weekenden. Kom og nyd udstillingen med vores flotte arbejder. Der er rig mulighed for køb. Tænk allerede nu på julegaverne.

Venlig hilsen
Gedserquilterne

 

okt
16
lør
Lillebælt Quilterne udstiller – Fredericia
okt 16 – okt 17 heldags

Lillebælt Quilternes 20 års jubilæumsudstilling

Fredericia Idrætscenter (FIC), Vestre Ringvej 100, 7000 Fredericia.

Åbent: Lørdag  kl. 11:00-17:00 og søndag kl. 10:00-16:00. Gratis adgang og gode parkeringsforhold.

Fredericias frimærkeklub afholder 100 års jubilæumsudstilling og har inviteret Lillebælt Quilterne til at deltage med en patchworkudstilling i forbindelse med deres 20 års jubilæum.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til nogle dejlige dage med både patchwork og frimærker.

        

 

okt
30
lør
Korsør Quilterne – 20 års jubilæumsudstilling
okt 30 kl. 13:36 – okt 31 kl. 14:36

Det sker i magasinbygningen på Fæstningen, Søbatteriet 7, 4220 Korsør.

Udstillingen har åbent begge dage fra kl. 10.00 – 16.00.

Der vil være mulighed for at købe kaffe/te og kage samt lodder til vores lotteri. Der er naturligvis gratis adgang.

nov
6
lør
StorstrømQuilternes medlemsudstilling – Nørre Alslev
nov 6 kl. 10:00 – nov 7 kl. 15:00

Efter aflysning grundet Covid-19 kan vi endelig holde Storstrømquilternes  traditionelle medlemsudstilling med et strejf af jul med temaet: Stjerner og engle .

Vi udstiller på Nr. Alslev Bibliotek, Helene Strangesvej 1, 4840 Nørre Alslev. Udstillingen kan ses lørdag kl. 10.00 – 16.00 og søndag kl. 10.00 – 15.00.

både lørdag og søndag.

På udstillingen kan du se medlemmernes quilts m.m., og der vil naturligvis være masser af stjerner og engle.

I vores hyggegrupper arbejdes med håndquiltning og maskinsyning, her kan også forekomme overraskelser. Kom og få en snak med medlemmerne – vi vil gerne vise dig, hvad vi arbejder med,  måske inspirere dig til selv at komme i gang med at sy patchwork. Der bliver mulighed for at du selv kan sy en lille engel i vores workshop.

Tombola med spændende præmier skænket af medlemmerne. I lighed med tidligere år vil der igen være en bod, hvor der sælges nogle af medlemmernes unikke kreationer, og her er der virkelig mulighed for at købe en helt speciel  julegave. Sø sæt lidt tid af i kalenderen og kom og besøg os.

Der er gratis entre.

Hjertelig gensyn den 6. november.

 

 

jan
23
søn
Æble-broderi workshop på Museum Silkeborg Blicheregnen
jan 23 heldags

Workshop med Rikke Lyng Christensen

Kom til æble-broderiworkshop på Blicheregnen. Vi indtager kaffestuen med broderigarn og filtkugler for at lære, hvordan man laver nuttede små broderede æbler. De er fine sat på et låg eller som ophæng på en gren, og når man først har fanget teknikken med at få syet kuglen i facon, er det en genial måde at bruge sine små rester af broderigarn på.

Det kræver ikke mange års broderierfaring at lave disse æbler overhovedet, det er mest lige sting og en leg med farver. Der skal også laves et drizzlesting og knaphulssting, men alt det skal Rikke Lyng Christensen nok vise og fortælle om på dagen.

Da Rikke Lyng Christensen som tekstillærer kunne mærke den svigtende interesse for broderi, fik hun en fandenivoldsk følelse af, at det skulle blive løgn, at det smukke håndværk skulle lide en langsom død. Så hun oprettede for 5 år siden Facebookgruppen Broderi for sjov – Embroidery for fun, for at vise hvor vildt, udtryksfuldt, skørt, anderledes og opdateret broderiet også kan være. Og lykken er at se den stigende interesse, der nu kommer snigende for broderi i alle dets afskygninger. 

Rikke Lyng står også bag systudiet Moonfeather og afholder diverse kurser og workshops, bla. på Koldinghus i forbindelse med særudstillingen Dronningens broderier.

Workshoppen er et arrangementerne, som hænger sammen med den anmelderroste særudstilling Edderbroderemig, som der naturligvis er adgang til i forbindelse med workshoppen. Der er kun få billetter tilbage.

Tid: Kl. 14.00 – 17.00.

Pris: 135 kr. pr person, inkl. kaffe m. sødt + materialer (98 kr.)

mar
26
lør
Lokalgruppemøde
mar 26 heldags

Lokalgruppemødet afholdes i Skanderborg med start kl. 10.00.

Nærmere info følger snarest.

jul
15
fre
Limfjordsgruppen – 30 år med patchwork og quilte
jul 15 – jul 31 heldags

Vi fejrer gruppens 30-års jubilæum med en udstilling på Det gl. Rådhus, Storetorv, 7700 Thisted.

 I forbindelse med udstillingen er medlemmerne blevet opfordret til at sy Miniquilte på 30 x 30 cm

med temaet ”Eventyr”.

Dette indslag ser vi frem til med spænding, for selve livet er jo ”Ét stort eventyr”, ikke sandt?

Medlemmerne vil også bidrage med blokke til såkaldte ”Skovturstæpper” til bortlodning på udstillingen.

Der bliver ligeså mulighed for at se – eller måske gense de 34 quilte, der blev syet til DPF-træffet i 2020,

hvor temaet er ”Limfjordslandet”.   En af quiltene blev valgt til årets plakat 2020.

Det gl. Råhus blev gennemrenoveret for nogle år siden, så den gamle bygning fremstår så prægtig som nogensinde, og vil være en flot kulisse for alle de farverige stoffer, der vil fylde vægge og kroge.

Åbent:

Hverdage 10-16, lørdage 10-13 og søndage 13-16.

Entre 20 kr.

 

jul
30
lør
Verdensbroderidagen
jul 30 heldags

Verdensbroderidagen 30. juli 2022


Broderimixerne afholder igen i år Verdensbroderidagen.

Tema til broderi er: HÅB om fred mellem mennesker. Motiv er frit ud fra temaet. Sys på lysegrønt stof efter syet søm 15 x 20 cm. På dagen kan købes stof og lidt garn til at komme i gang med. Grøn er håbets farve …

OBS: Nyt sted
Da vi har haft svært ved at samarbejde om at være ved havnen og Kulturværftet i Helsingør, har vi fået et samarbejde med Biblioteket Rentemestervej 76, 2400 København NV, som vi glæder os til.

Alle er meget velkomne 30. juli 2022 kl. 11.00 – 16.00. Vi vil sidde udendørs, men mulighed for at være inde hvis vejret ikke er med os. Der er café på stedet.

På gensyn, mange broderihilsner
BRODERIMIXERNE
v/Annelise Olsen, Margrethe Ingeman og Bente Svendsen.

aug
2
tirs
Gedserquilterne udstiller – Gedser Odde
aug 2 – aug 14 heldags

 

Velkommen til Gedserquilternes udstilling, der afholdes på Formidlingshuset Marinestationen, Fyrvej 5, 4874 Gedser Odde.

Vi holder åbent alle dage fra kl. 10.00 til kl. 16.00 – også i weekenden.

Kom og nyd udstillingen med vores flotte arbejder, der er rig mulighed for køb.