Verdens Broderidagen i Hundested
Vi broderer for Fred i Verden og samles til en fælles stund med nål og tråd, gerne ude i det fri. Alle kan være med. Både store og små. Du er hermed inviteret!
Det er første gang vi afholder denne mærkedag i Hundested.
Ideen med Verdens Broderidagen vandrede til Danmark fra Sverige i 2012, siden da har dagen været fejret adskillige steder – både i ind- og udland.
Vi vil samles på Gubbentorvet, Nørregade 11 B, 3390 Hundested. Hvis vejret ikke tillader det – trækker vi ind i medborgerhuset Gubben.
Vi mødes mellem kl. 11.00 og 16.00.
Der er mulighed for at købe kaffe og kage m.m. i cafeen på Gubbentorvet.
Vi har valgt temaet: SÆLEN som er byens symbol; SÆL-HUNDEN.
Stoffet vi broderer på skal være hvidt/råhvidt, og selve motivet med sælen (som i en bronzeafstøbning ligger på Gubbentorvet på en sten fragtet hertil fra Grønland), vil på dagen kunne tegnes af og overføres til dit stof. Medbring gerne broderigarn, stof og sygrej.
Yderligere oplysninger, skitse mv. kig her:
www.halsnaes.husflid.dk eller skriv til info@halsnaes.husflid.dk
De færdigbroderede sæl-hunde vil senere kunne indgå i en kollektiv udstilling i Hundested i januar måned 2024. Kom og vær med på denne broderi- og fredfyldte dag og få: RO i SjÆLEN.
Arrangør: De Kreative Halsnæs Husflidsforening
v/Britta Dencker, Susanne Jelager og Rikke Ruff
“The Festival of Quilts (FoQ)”. NEC, Birmingham. Europas største quilteshow.
Udstillinger, foredrag, butikker, kurser fra 1 times til flerdages, begyndere til masterclasses.
Åbent: torsdag, fredag og lørdag kl. 9.30 – 18.00, søndag kl. 9.30 – 17.00
Se mere: www.thefestivalofquilts.co.uk
Dansk Patchwork Forening holder træf i Roskilde Kongres- & Idrætscenter, Møllehusvej 15, 4000 Roskilde.
I år har vi sat fokus på børn og unge, der kan udstille deres syede ting og deltage i workshops begge dage. Der vil selvfølgelig også være udstillinger og demoer af diverse syteknikker.
Vi vil løbende opdatere hjemmesiden med nyheder.
Igen i år er der quiltrally på Sjælland – nemlig 30. september 2023 kl. 9.00 – 17.00.
Temaet i år er “kurv”, hvor hver butik udformer et mønster, som uddeles på dagen.
Butikkerne er:
Annes Patchwork
BaliQuilt
Blossom Quilt
Patchworkbutikken i Nordsjælland
Fru Udesens Kludehus
Kirstens Quilt
Patchworkhuset
Patchwork Køge
Patchwork Stalden
Stjerne Stoffer
Tante Andante
For 10. gang byder vi velkommen til Quiltrally Midt – og Nordjylland. Butikkerne er klar, og vi glæder os til at se jer. Der er åbent kl. 9.00 – 16.00 i alle butikker.
På vores hjemmeside www.quiltrallymidtnord.dk og på Facebook www.facebook.com/quiltrallymidtnord kan du se, hvilke aktiviteter og tilbud der er i de enkelte butikker.
Butikker:
Patchwork Oasen
Den Lille Lade
Købmandsgården
Postgården
Kræmmerhuset
Patchwork & Design
Quipa
Helene Juul Design
Hobbygården
”HANNES” Patchwork
Thy Patchwork – Galleri Karin Ø
Quiltrally er et skønt arrangement, og du kan på en uforpligtende måde komme rundt og se i de forskellige butikker. Der er 11 butikker med, og vi håber, at vi kan friste dig med varer og indkøb til rallyet såvel som på et senere tidspunkt. Desuden kan du i butikkerne finde masser af inspiration til nye projekter.
Der kommer besøgende fra nær og fjern. Pigegrupper tager på tur, nogle endda med overnatning, og hygger, snakker, ser og inspirerer hinanden. Ægtepar kører en tur ud i det grønne og kan ”slå et slag” omkring et par butikker undervejs. Alle har de mulighed for at opleve et område af det danske landskab, som de ikke ser så ofte eller måske aldrig har været i.
Vi lægger os alle i selen for at få et godt rally. Vel mødt.
Med venlig hilsen og på gensyn
Quiltrally i Midt- og Nordjylland
Karin Østergaard
Den svenske patchworkforening Riksstäcket holder årsmøde, og det sker på Good Morning Hotells, Stadiongatan 21 i Malmø.
Du er velkommen til at tage en tur over sundet og besøge os i årsmødeweekenden. Fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag finder du seks butikker med patchworkstoffer og tilbehør og en med håndfarvet garn. Vi har inviteret tre quiltere/tekstilkunstnere til vores udstilling, som også viser bidragene fra vores forskellige udfordringer. Lørdag og søndag har vi flere workshops. Deltag gerne i vores mingling fredag aften med forskellige aktiviteter eller lyt til foredrag om lørdagen. Det er gratis at komme ind og se udstillingen mv.
Gå til vores hjemmeside www.rikstacket.se for flere detaljer.
Åbningstider:
Fredag: Kl. 14.00 – 18.00 + mingling kl. 19.00 – 21.30
Lørdag: Kl. 9.00 – 17.00
Søndag: KL. 9.00 – 14.00
Kreativ Messe afholdes som altid i MESSE C i Fredericia. Du kan se program mv. på https://www.kreativedage.dk
Det sker i Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ.
Åbningstider:
Fredag kl. 10.00-17.00
Lørdag kl. 10.00-17.00
Søndag kl. 10.00-16.00
Deltag i Quiltrally-syd sidst i marts 2024, hvor du kan besøge mange spændende butikker.
Se alle butikker og åbningstider nedenfor.
Sy & handverksfestivalen afholdes i Malmømessen, Annetorpsvägen 215 32, Malmø.
På festivalen kan du møde Öresundsquiltarna, der fejrer deres 20 års jubilæum med en udstilling.
Du kan også møde Öresundsquiltarna og se deres udstilling på Seniorfestivalen, der afholdes den 9. – 11. april 2024.
Se mere: