Calendar

okt
8
lør
QuilteQuinderne udstiller – Greve Borgerhus
okt 8 – okt 9 heldags

Tæppet er syet af 37 QuilteQuinder efter mønster af Karin Østergaard.

Vi afholder forsinket 25 års jubilæum, og i den anledning har vi en patchworkudstilling i Greve Borgerhus, Greveager 9, 2670 Greve.
Bus 225 kører direkte til døren.

Åbent begge dage kl. 10.00 – 16.00. Der er gratis adgang.

Aktiviteter på dagen:

Vi udstiller vores smukke arbejder i stuen og på 1. sal samt i Pensionistcentret.

I Pensionistcentret er der desuden en café, hvor du kan købe kaffe, the, sandwich m.m.

I tombolaen i forhallen kan du købe lodder. Der er gode gevinstchancer og mange flotte præmier.

Der vil være en salgsbod, hvor du kan købe nogle af QuilteQuindernes arbejder. Overskuddet går til julemærkehjemmene.

Skulle du få lyst til at sy selv, kan du købe materialer hos Patchwork Stalden, som har en stand i forbindelse med jubilæet.

 

Skaw-quilterne holder jubilæumsudstilling, Skagen
okt 8 heldags

Her viser Jane Kramme sit håndsyede barnetæppe. Hun har syet tre tæpper på kort tid, og hun er nybegynder – hun er sej!

Vi afholder 25 års jubilæumsudstilling på Ankermedet Aktivitetscenter, Skagavej 132, Skagen. Udstillingen har åbent kl. 10.00 – 16.30.

I den anledning er der også en tombola med super gode gevinster. Du kan bl.a. vinde et håndsyet slumretæppe og et dobbelt sengetæppe. Der er rigtig mange flotte gevinster.

Der vil være muligt at købe kaffe/te/saft og kage til rimelige priser. Fri entre.

Vi håber rigtig mange har lyst at besøge os og se vores udstilling.

Mange hilsner fra Skaw-Quilterne

 

okt
21
fre
Vestlandstreffet – Molde Norge
okt 21 – okt 23 heldags

Vestlandstreffet 2022, Scandic Alexandra, Storgata 1, 6413 Molde.

Butikker, udstillinger, foredrag og kurser. Se mere: www.nqf.no og foreningens facebook-side: norsk quilteforbund.

 

nov
5
lør
Storstrømquilternes medlemsudstilling – Nørre Alslev Helene Strangesvej 1, 4840 Nørre Alslev
nov 5 heldags

Storstrømquilternes medlemsudstilling har temaet: Nisser og fugle.

Udstillingen kan ses lørdag den 5. november fra kl. 10.00-17.00 på Nr. Alslev Bibliotek, Helene Strangesvej 1, 4840 Nørre Alslev.

OBS: I år kun lørdag!

Storstrømsquilternes  traditionelle medlemsudstilling med et strejf af jul, med temaet nisser og fugle. Kom og sy dit eget lille julehjerte i vores workshop.

På udstillingen kan du se medlemmernes quilte m.m .  Der vil naturligvis være masser af nisser og fugle. I vores hyggegrupper arbejdes med håndquiltning og maskinsyning, her  kan også forekomme overraskelser.

Kom og få en snak med medlemmerne, vi vil gerne vise dig, hvad vi arbejder med,og måske kan vi inspirere dig til selv at komme i gang med at sy patchwork.

Der er  tombola med spændende præmier, skænket af medlemmerne. I lighed med tidligere år vil der igen i  år være en bod, hvor der sælges nogle af medlemmernes unikke kreationer, her kan der virkelig være mulighed for at købe en helt speciel  julegave. SÅ sæt lidt tid af til at komme og besøge os.

Der er gratis entre 

Hjerteligt gensyn!

På Storstrømsgruppen vegne,
Inge Andreassen

nov
12
lør
Kreative Hænder – Låsby
nov 12 – nov 13 heldags

Vi er er gruppe, der i mange år har syet patchwork sammen på Østerskovgaard to gange om måneden. I år holder vi igen marked med lokale kunsthåndværkere, hvor der også er en patchworkudstilling. Det sker 12. – 13. november 2022 kl. 10.00 – 16.00 begge dage.

Østerskovgård er en stor firelænget gård, hvor der hvert år i november afholdes julemarked i to af gårdens længer. På 1.sal i en af længerne udstiller vi vores arbejder i forbindelse med julemarkedet. I cafeen sælger vi kaffe/te, kage og sandwich, og traditionen tro kan der købes gløgg i gården.

Adressen er Østerskovgård, Østerskovvej 20, 8670 Låsby.

Der kommer altid mange mennesker, og vi ønsker at inspirere andre til at sy patchwork og fortælle om det givende ved de fælles sydage.

Vel mødt!

dec
1
tors
Artextures 12 – Orvault, Frankrig
dec 1 2022 – jan 22 2023 heldags

Artextures 12, vandreudstilling med bl.a. Isabelle Wiessler.

Chateau de La Gobinière, Parc Michel Baudry, 37 Av. De la Ferrière, 44700 Orvault.

Se mere: www.francepatchwork.com og www.orvault.fr

feb
3
fre
Artextures 12, vandreudstilling – Jouy-en-Josas, Frankrig
feb 3 – mar 19 heldags

Artextures 12, vandreudstilling med bl.a. Isabelle Wiessler.

Musée de la Toile de Jouy, 54 Rue Charles de Gaulle, 78350 Jouy-en-Josas.

Se mere: www.francepatchwork.com

mar
23
tors
Quiltrally-Syd
mar 23 – mar 25 heldags
mar
27
man
Mød strikdesigneren Vivian Høxbro, Næstved Gymnasium
mar 27 kl. 19:00

Mød strikdesigneren Vivian Høxbro, Næstved Gymnasium, Nygårdsvej 43, 4700 Næstved. Se omtale i Kludemagasinet 1/2023.

Næstved Quilterne står bag arrangementet.

apr
2
søn
QQ TextilKunst udstiller – Nadvergæsterne, Tranekær
apr 2 – apr 9 heldags

Stoense Kirke er en lille middelalderkirke på Nordlangeland. Udvendig ligner den enhver anden dansk landsbykirke bortset fra, at tårnet her vender mod øst. Indvendig finder man en meget flot altertavle udført af den dygtige billedskærer Lorentz Jørgensen. Den var oprindelig lavet til og ophængt i Tranekær Kirke, men blev i 1847 flyttet til Stoense. Den meget smukke prædikestol er udført af Hans Gudewerdt, som var Jørgensens læremester. I 1956 skete der en stor modernisering af kirken, hvor man fjernede kirkebænkene i hovedskibet og erstattede dem med moderne stole, tegnet af Kåre Klint.

Kirken har en fantastisk akustik, og siden slutningen af 1970’erne har familien Steensen-Leth på Steensgård arrangeret klassiske sommerkoncerter i kirken. Disse koncerter har hvert år tiltrukket verdenskendte navne inden for kammermusikken. De har nydt akustikken og den intime atmosfære. Det var også ved en af disse koncerter, at ideen om en udsmykning i kirken opstod, idet billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt og formanden for Ny Carlsberg Fondet traf hinanden. En ansøgning til fondet gjorde det muligt i 2005 at opsætte to glasmosaikvinduer i sideskibets vinduer skabt af Maja Lisa Engelhardt.

Hvert år arrangeres der kunstudstilling i kirken. I den forbindelse har menighedsrådet fået kirkeministeriets tilladelse til at opsætte 13 kroge i kirkerummet.

For et års tid siden fik jeg en henvendelse fra sognepræsten Peter Møberg, som havde fået den ide, at de 13 kroge netop passede med antallet gæster omkring nadverbordet Skærtorsdag. Han spurgte, om ikke det kunne være en opgave for QQ Textilkunst at gå i gang med. Samtidig lovede han at lave en beskrivelse af samtlige 12 disciple, så vi kunne have noget at gå ud fra.

Jeg forelagde ideen for gruppen, og der var så stor tilslutning, at vi valgte at gå videre med projektet. Der blev nedsat et udvalg, som skulle stå for planlægningen. Udvalget satte tre kriterier op, som værkerne skulle opfylde: Alle skulle have samme mål, nemlig 70 x 60 cm. Navnet på apostlen skulle fremgå, og endelig skulle man kunne se hans attribut (kendetegn). Apostlene blev fordelt ved lodtrækning, og vi fik hver især en beskrivelse af vores apostel.

Selv om det var en grundig beskrivelse, er der dukket mange spørgsmål op undervejs i processen. Så der er både blevet læst i bøger og Bibel, googlet og stillet spørgsmål til præsten. Det har været en spændende udfordring, og mon ikke vi alle er blevet en lille smule kloge på et område, man normalt ikke beskæftiger sig så  meget med.Stoensevej 14, 5953 Tranekær

Udstillingen ”Nadvergæsterne” kan ses i Stoense Kirke i påskeugen 2023.

Adressen er: Stoensevej 14, 5953 Tranekær.

Der er fernisering efter gudstjenesten Palmesøndag den 2. april kl. 14.00, og der er åbent hver dag kl. 11.00 – 16.00 til og med Påskedag den 9. april.

Vi forsøger selvfølgelig at få udstillingen vist andre steder i landet. Foreløbig har vi tilsagn fra Københavns Domkirke, hvor den skal hænge et par måneder hen over sommeren. Udstillingen åbner den 23. maj 2023.