Calendar

maj
18
tors
Quiltefestival – Aulby, Middelfart
maj 18 – maj 19 heldags

I år bliver udstillingen af tæpper leveret af fire fynske grupper: Trådtrisserne, Midtfynsquilterne, Sy’ Fyns Quiltelaug og Firkløveren. To af vores butikker laver en udstilling af ”småting”

12 patchworkbutikker vil bugne af farverige stoffer og spændende tilbehør til patchwork. Butikkerne vil på skift lave en demonstration af forskellige syteknikker. Tidsplanen kan du læse på www.quiltefestival.dk.

På festivalen møder du også Projekt Gambia, Projekt Puttetæpper samt stande med pileflet, trædrejning, glaskunst og garn.

I sy hjørnet kan du prøve kræfter med nål og tråd, og tombolaen har mange fine gevinster, så husk kontanterne!

Vores café serverer dejlig mad, kaffe og kage til rimelige priser og i et særligt hjørne er der mulighed for at læse dagens aviser!

Alt dette kan opleves:

Torsdag den 18. maj kl. 10.00 – 17.00

Fredag den 19. maj kl. 10.00 – 16.00

Gl. Aulby Skole, Vejlbyvej 9, 5500 Middelfart

Arrangør: AKI, Quiltefestivalgruppen og Bøgelund Pathwork.

 

maj
23
tirs
QQ TextilKunst udstiller i Domkirken, København
maj 23 – aug 20 heldags

Udstillingen vises hen over sommeren i Københavns Domkirke. Udstillingen åbner den 23. maj 2023 kl. 16.  Fra onsdag den 24. maj og frem til 20. august kan udstillingen ses i tidsrummet: Mandag – torsdag kl. 11.00 – 16.00 og fredag og søndag kl. 12.00 – 16.00.

Her er lidt om baggrunden for udstillingen, der i første omgang blev vist i Stoense Kirke.

Stoense Kirke er en lille middelalderkirke på Nordlangeland. Udvendig ligner den enhver anden dansk landsbykirke bortset fra, at tårnet her vender mod øst. Indvendig finder man en meget flot altertavle udført af den dygtige billedskærer Lorentz Jørgensen. Den var oprindelig lavet til og ophængt i Tranekær Kirke, men blev i 1847 flyttet til Stoense. Den meget smukke prædikestol er udført af Hans Gudewerdt, som var Jørgensens læremester. I 1956 skete der en stor modernisering af kirken, hvor man fjernede kirkebænkene i hovedskibet og erstattede dem med moderne stole, tegnet af Kåre Klint.

Kirken har en fantastisk akustik, og siden slutningen af 1970’erne har familien Steensen-Leth på Steensgård arrangeret klassiske sommerkoncerter i kirken. Disse koncerter har hvert år tiltrukket verdenskendte navne inden for kammermusikken. De har nydt akustikken og den intime atmosfære. Det var også ved en af disse koncerter, at ideen om en udsmykning i kirken opstod, idet billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt og formanden for Ny Carlsberg Fondet traf hinanden. En ansøgning til fondet gjorde det muligt i 2005 at opsætte to glasmosaikvinduer i sideskibets vinduer skabt af Maja Lisa Engelhardt.

Hvert år arrangeres der kunstudstilling i kirken. I den forbindelse har menighedsrådet fået kirkeministeriets tilladelse til at opsætte 13 kroge i kirkerummet.

For et års tid siden fik jeg en henvendelse fra sognepræsten Peter Møberg, som havde fået den ide, at de 13 kroge netop passede med antallet gæster omkring nadverbordet Skærtorsdag. Han spurgte, om ikke det kunne være en opgave for QQ Textilkunst at gå i gang med. Samtidig lovede han at lave en beskrivelse af samtlige 12 disciple, så vi kunne have noget at gå ud fra.

Jeg forelagde ideen for gruppen, og der var så stor tilslutning, at vi valgte at gå videre med projektet. Der blev nedsat et udvalg, som skulle stå for planlægningen. Udvalget satte tre kriterier op, som værkerne skulle opfylde: Alle skulle have samme mål, nemlig 70 x 60 cm. Navnet på apostlen skulle fremgå, og endelig skulle man kunne se hans attribut (kendetegn). Apostlene blev fordelt ved lodtrækning, og vi fik hver især en beskrivelse af vores apostel.

Selv om det var en grundig beskrivelse, er der dukket mange spørgsmål op undervejs i processen. Så der er både blevet læst i bøger og Bibel, googlet og stillet spørgsmål til præsten. Det har været en spændende udfordring, og mon ikke vi alle er blevet en lille smule kloge på et område, man normalt ikke beskæftiger sig så  meget med.

 

 

 

jun
17
lør
Kreativt MidsommerMarked, Korsør
jun 17 – jun 18 heldags

Vanen tro afholdes der midsommermarked for kreative sjæle med butikker, udstillinger og demoer.

Det sker i Kulturhuset, Skolegade 1, 4220 Korsør. Markedet er åbent kl. 10.00 – 16.00 begge dage.

Det er gratis at deltage, og der er mulighed for at købe frokost, kaffe og kage.

 

Mere info: https://www.facebook.com/kreasommer/

jul
1
lør
Købmandsgårdens sommerudstilling – Limfjordsgruppen, Fjerritslev
jul 1 – aug 31 heldags


Anne Marie Johansen

Købmandsgårdens sommerudstilling har i år Limfjordsgruppen som gæsteudstiller med udstillingen ”Limfjordslandet”.

Limfjordsgruppen har i øjeblikket 71 medlemmer fra det nordvestlige Jylland, og gruppens mødested er Thisted.

I 2019 fik medlemmerne af Limfjordsgruppen en udfordring, hvor temaet var Limfjordslandet. Temaet kunne fortolkes helt frit – figurativt, abstrakt, farveharmoni. Man kunne lade sig inspirere af Limfjordslandets flora og fauna, landskab, fjorden, forfattere, malere, foregangsmænd, historie, sagn, erhverv ….. ja, kun fantasien satte grænser.

Der kunne vælges mellem tre forskellige størrelser, og desuden var der tre stykker stof, som skulle indgå i quilten sammen med stof af eget valg. Resultatet blev 34 quilte syet af 25 medlemmer.

       
Gudrun Schultz Andersen        Karen Mette Christiansen          Aase Christensen

Udstillingen kan ses på adressen:
Købmandsgården, Aggersundvej 284, 9690 Fjerritslev.

Åbningstider: Mandag – torsdag kl. 9.00 – 16.00, fredag kl. 9.00 – 12.00. Lørdag og søndag lukket.

jul
25
tirs
Gedserquilterne udstiller, Gedser Odde
jul 25 – aug 6 heldags

Velkommen til Gedserquilternes udstilling med patchwork. Udstillingen afholdes i Formidlingshuset, Marinestationen, Fyrvej 5, 4874 Gedser Odde.

Vi holder åbent alle dage fra kl. 10.00 til kl. 16.00 – også i weekenden. Kom og nyd udstillingen med vores flotte arbejder. Der er rig mulighed for køb.

 

aug
3
tors
The festival of quilts – England
aug 3 – aug 6 heldags

“The Festival of Quilts (FoQ)”. NEC, Birmingham. Europas største quilteshow.

Udstillinger, foredrag, butikker, kurser fra 1 times til flerdages, begyndere til masterclasses.

Åbent: torsdag, fredag og lørdag kl. 9.30 – 18.00, søndag kl. 9.30 – 17.00

Se mere: www.thefestivalofquilts.co.uk

aug
26
lør
Træf – Dansk Patchwork Forening, Roskilde
aug 26 – aug 27 heldags

Dansk Patchwork Forening holder træf i Roskilde Kongres- & Idrætscenter, Møllehusvej 15, 4000 Roskilde.

I år har vi sat fokus på børn og unge, der kan udstille deres syede ting og deltage i workshops begge dage. Der vil selvfølgelig også være udstillinger og demoer af diverse syteknikker.

Vi vil løbende opdatere hjemmesiden med nyheder.

sep
16
lør
Himmerlands Quilterne udstiller – Nørager
sep 16 heldags

Himmerlands Quilterne fejrer 25 års jubilæum med en udstilling, Bygaden 33, Ravnkilde, 9610 Nørager.

Du kan se udstillingen fra kl. 10.00 til kl. 16.00.

sep
23
lør
Maribo Quilterne fejrer 5 års jubilæum – Stokkemarke
sep 23 heldags

Maribo Quilterne har 5 års jubilæum i år og det skal fejres.

Vi holder åbent hus fra kl. 10.00 – 16.00 i Kulturhuset i Stokkemarke, Tjennemarkevej 4, 4952 Stokkemarke.

Der vil være en udstilling af de mange og forskellige ting, som vores medlemmer har syet igennem årene. Naturligvis er der også mulighed for at vinde i lotteri/tombola i løbet af dagen.

Har du lyst til at deltage aktivt, vil der være workshops med Elisa Henningsen og Lene Bjørn.

Både Beo-Beo og Hos Poulsen vil have salg af stoffer og sykits m.m. så der er mulighed for at få noget med hjem.

Der er gratis adgang, og der vil blive serveret kaffe og kage ad libitum.

Venlig hilsen
Maribo Quilterne

Vejle Quilters 25 år – udstilling, Vejle
sep 23 heldags

Vejle Quilters har i år 25 års jubilæum, og det fejres lørdag den 23. september 2023 kl. 10.00 – 18.00.

Der vil være udstilling af de mange ting, som vores medlemmer har syet, og det sker på Hældagerskolen, Nørremarksvej 157, 7120 Vejle.

Mangler du noget til dit patchwork, kan du handle hos Patchworkhulen og Quipa, som vil være tilstede hele dagen.

Der vil være en bod med udstilling af tæpper til krisecentre. Har du tæpper, du ikke bruger, stofrester eller ufo’er, så kan du aflevere det denne dag. Anette tager med glæde imod.

Vi har også cafe, tombola, og syhjørne, hvor du kan få et lille sykit, så du kan prøve at sy.

Vi glæder os til at se jer.
Bestyrelsen i Vejle Quilters