Det sker i Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ.
Åbningstider:
Fredag kl. 10.00-17.00
Lørdag kl. 10.00-17.00
Søndag kl. 10.00-16.00
Sy & handverksfestivalen afholdes i Malmømessen, Annetorpsvägen 215 32, Malmø.
På festivalen kan du møde Öresundsquiltarna, der fejrer deres 20 års jubilæum med en udstilling.
Du kan også møde Öresundsquiltarna og se deres udstilling på Seniorfestivalen, der afholdes den 9. – 11. april 2024.
Se mere:
Vi slår dørene op til den 19. Quiltefestival på Gl. Aulby Skole, Vejlbyvej 9, 5500 Middelfart.
Åbningstid: Torsdag den 9. maj kl. 10.00 – 17.00 og fredag den 10. maj kl. 10.00 – 16.00.
I år får vi besøg af den 16-årige Emma Lilliendahl van Rijn kendt fra tv-programmet ”Danmarks næste tøjdesigner!” Vi glæder os meget til at opleve, hvad Emma har syet af spændende projekter, siden vi så hende i tv.
Tæpperne til årets udstilling leveres af Quiltmädels fra Tyskland, Quiltegruppen Knuden, Sønderjysk Quiltetrekant og enkelte lokale udstillere. Projekt Puttetæpper udstiller puttetæpper, der er syet af frivillige rundt om i Danmark.
På Quiltefestivalen møder du Hyggetæpper til Krisecenter, Projekt Puttetæpper, Mødrehjælpen, Projekt Gambia samt stande med pileflet, trædrejning og glaskunst.
I den store sal finder du som altid 12 patchworkbutikker, der er fyldt med farverige stoffer og spændende tilbehør til patchwork. Butikkerne vil på skift lave en demonstration af forskellige syteknikker.
Har du lyst til at prøve kræfter med nål og tråd, så sæt dig i Syhjørnet!
Vores café serverer dejlig mad, kaffe og kage til rimelige priser, og i et særligt lokale er der mulighed for at læse dagens aviser.
Husk: Gratis adgang til Quiltefestivalen! Derfor håber vi, at du vil støtte os ved at at købe lodder i tombolaen, så husk kontanterne!
Find flere oplysninger på Facebook, Instagram og www.quiltefestival.dk
Arrangør: AKI, Quiltefestivalgruppen og Bøgelund Patchwork.
QUIP – De Grønne Quiltere
Kl. 10.00 – 15.00 afholder De Grønne Quiltere QUIP i Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4, 2800 Kgs. Lyngby med en lille udstilling af vores værker samt arbejdende værksted.
Alle er velkomne til at kigge forbi med eller uden sytøj noget af dagen eller hele dagen. Der er kaffe på kanden hele dagen.
Venlig hilsen
De Grønne Quiltere
QUIP – Quilt in Public
Kl. 10.00 – 14.00
Plantoramam, Emblasvang 2, 3400 Hillerød.
Vi udstiller tæpper, tasker, og andet vi har syet. Kom og sy sammen med os, der er plads. Har du en time eller to eller bare fem minutter, er du
velkommen.
Arrangør: Gurli Knudsen
Medlem af Dansk Patchwork Forening
Verdens Broderidagen i Hundested
Hvert år fejres Verdens Broderidagen på samme dato; den 30. juli – ugedagen ændrer sig naturligt, i år falder mærkedagen på en tirsdag.
Broderi for FRED er vigtigere end nogen sinde.
Du er hermed inviteret til at deltage i dette arrangement; enhver kan bidrage og være med eller blot kigge forbi. Borde og bænkene på torvet vil danne ramme om dette broderifællesskab – ude i det fri.
Temaet i år er: FISKEKUTTER
Vi sender en hilsen til de blå legendariske trækuttere samt til langsom transport, langsom luksus og langsomt håndarbejde. En dag med broderi i fokus.
Vi sætter hinanden stævne på Gubbentorvet, Nørregade 11 B, Hundested fra kl. 11.00 – 15.00. Hvis vejret ikke er med os – vil der på hjemmesiden og på sociale medier blive meddelt, hvor arrangementet så bliver afholdt.
Stoffet, vi vil brodere på, SKAL være i lyseblå nuancer. Medbring også gerne broderigarn og sygrej.
Yderligere oplysninger, skitsen m.m. kig her:
www.halsnaes.husflid.dk eller skriv til info@halsnaes.husflid.dk
- Giv selv din kutter et navn eller ciffer på kutterskiltet.
De færdigbroderede fiskekuttere vil senere på året kunne indgå i en kollektiv broderiudstilling i lokalmiljøet.
Tøv ikke – kom trygt og vær med til denne fredfyldte broderievent og få Ro i Sjælen.
Arrangør: De Kreative Halsnæs Husflidsforening,
v/ Susanne Jelager og Rikke Ruff
Vejle Bibliotek har en patchworkudstilling, som Vejle Quilters har stået for. Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid.
Firkløveren har 25 års jubilæum
I år har Quilteforeningen Firkløveren i Assens 25 års jubilæum, og det vil vi gerne markere med et åbent hus lørdag den 17. august 2024.
Vi er en lille forening på 24 medlemmer. Mange af medlemmerne har været med til at starte foreningen i sin tid, og nye er kommet til. 🧵🪡
Patchwork har udviklet sig meget gennem de 25 år. Det vil vi gerne vise med en udstilling af tæpper syet i bl.a traditionelt patchwork, applikation og broderi.
Der er også tasker, puder, æsker og andre ting, medlemmerne har syet gennem årene. Broderi og genbrug er blevet populært i patchwork og forvandles til bl.a smukke tasker.
Foreningen byder på kaffe, te og kage. Medens du nyder dette, kan du få en snak med medlemmerne, eller du har lyst til at sy lidt patchwork i hånden eller på maskine.
Assens by har 500 års købstadsjubilæum i 2024, så der vil være mange andre aktiviteter i byen denne weekend, du kan deltage i.
Patchworkudstillingen er i Foreningshuset, Ramsherred 52, 5610 Assens.
Åbent kl. 10.00 – 16.00.
Alle er velkommen, og vi glæder os til at se jer.
Har du brug for mere info, kan Quilteforeningen Firkløveren kontaktes på mail: quiltefir@gmail.com
Quiltehilsen fra Quilteforeningen Firkløveren
Freja Quilterne udstiller
I anledning af Freja-Quilternes 15. års jubilæum fylder vi Sortebrødre Kirke i Viborg med tæpper, tasker m.m.
Sortebrødre Kirke, Kirke Stræde 2, 8800 Viborg.
Udstillingen kan ses lørdag den 21. september 2024 kl. 10.00 – 16.00. Fri adgang.
De bedste hilsner
Christine Yde
Formand