MidtfynsQuilterne
Sy-sammen–lørdag den 28. september 2024
10-års jubilæumsudgave!!!
Tid og sted:
Tingagerskolen i Ringe. Indkørsel fra Lombjergevej overfor Ringe Vandværk. Dørene åbner kl. 9.00 og lukker lige så stille igen kl. 16.00.
Igen i år kommer Jettes Patchwork fra Toftlund med alt, hvad hendes bil kan indeholde af stof og tilbehør!! – plus et lille jubilæumsprojekt!
Dagens program:
Fra kl. 9.00 er vi klar til at hænge op og lægge frem de projekter, som I alle opfordres til at tage med
Kl. 9.30 Kaffe og rundstykke
Kl. 10.00 Vi tager sytøjet frem og hygger os med nye og kendte ”stofmisbrugere” – kigger hvad sidemanden har gang i, får tips og ideer, hører lidt nyt udenbys fra og deler selv ud af stort og småt – med andre ord, vi hygger os med hinanden!!!
Kl. ca.12.30 Frokost ”surprise”
Måske har du lyst at sy noget helt andet end det, du lige har gang i, så se hvad vi kan tilbyde:
I anledning af MidtfynsQuilternes 10-års jubilæum i år har Jettes Patchwork kreeret et lille jubilæums surprise-sykit til os. Projektet indeholder stof, mønster og mellemfor. Medbring blot nål og neutral tråd! Prisen ved forudbestilling sammen med din tilmelding er kun 25 kr. På dagen koster det 35 kr.
Efter frokost syr vi videre, kigger på udstillingen, handler i Jettes butik en ekstra gang, snakker lidt rundt omkring med nye og ”gamle” venner.
Dette er også dagen, hvor MidtfynsQuilterne udstiller vores jubilæums-tæpper!!!
Nogle er helt færdige og andre er godt på vej. Konceptet er 17 ens blokke plus 14 ”kantblokke” – frit stofvalg!! Det er blevet til rigtig mange tæpper. Det er meget, meget spændende, hvordan resultaterne er blevet, når de kommer op at hænge side om side !
PRIS : 75 kr. for medlemmer af MQ – 100 kr. for alle andre.
Prisen dækker kaffe og et rundstykke samt let frokost + 1 vand plus kaffe og kage kl. 15.30. Tag eget service og kop med.
Surprise-sykit koster 25 kr., og det betales sammen med tilmeldingen, hvis sykittet ønskes.
Sammen med slut-for-i dag-kaffe-og-kage trækker vi traditionen lod om et par ’præmier’ – men, som altid, for at vinde en præmie, skal man være til stede.
TILMELDING OG BETALING senest 18. september:
Send en mail med navn, adresse og tlf. til midtfynsquilterne@gmail.com eller send en sms til Else på 2124 2091 eller Lissen 2855 2648
Betaling til MidtfynsQuilternes konto i SparekassenFyn: 0828 0003692493
Husk tydeligt deltagernavn på indbetalingen og om du vil have et sykit – mrk Sy-sammen.
Ret til ændringer i programmet forbeholdes!
ALLE ER MEGET VELKOMNE!
Mange hilsner fra
MidtfynsQuilterne
Endelig er det så igen kommet så langt!
Udstillingen i Rosariet på Glücksborg slot i august 2023 var kun et lille dejligt mellemstop, hovedsageligt blev der vist vores lidt ældre quilte, men nu inviterer Dansk-Tysk Patchwork til vores 6. store udstilling, hvor alle interesserede stolt kan vise, hvad man i de seneste seks år her frembragt af skønne og aktuelle værker.
Den 28. – 29. september 2024 præsenterer vi vores syede skatte på det idyllisk beliggende Scheersberg i Nordtyskland. Udstillingen er åben lørdag kl. 10.00 – 18.00 og søndag kl. 10.00 – 16.00.
Adresse: International Ungdomscenter Scheersberg, Scheersberg 2, 24972 Steinbergkirche, Quem, Tyskland.
En hel samling af forskellige quilte, tasker, drager og meget mere kan ses – et væld af farvekompositioner og teknik venter jer.
Foruden stofforretninger og workshops er der en tombola, et loppemarked og en basar med salg af quilte. Med kaffe og kager runder vi vores tilbud af.
Vi glæder os til rigtig mange gæster, er I med?
Arrangør: Dansk-Tysk Patchworkforum (D-DK PW- Forum)
Spørgsmål venligst til www.d-dk-patchworkforum.eu
Tre fantastiske messedage i Fredericia, hvor du kan gå på opdagelse blandt et hav af fantastiske messestande og finde oceaner af inspiration til de kreative stunder.
Det sker i MESSE C, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia.
Se mere: https://www.kreativedage.dk/
Quilt Festival Houston er USAs største quiltfestival med over 55.000 besøgende.
George R. Brown Convention Center, 1001 Avenida de las Americas, Houston, Texas 77010.
George R. Brown Convention Center
1001 Avenida de las Americas
Houston, Texas 77010
Udstillinger, foredrag, kurser, butikker.
Åbent: Torsdag – lørdag kl. 10.00 – 17.00, søndag kl. 10.00 – 16.00.
Udstillingen ”Nadvergæsterne” fortsætter sin rejse landet rundt, og fra 2. november 2024 til 1. februar 2025 kan du se udstillingen i Helligåndskirken i Aarhus.
Adresse:
Helligåndskirken i Aarhus
Torpevænget 1
8210 Aarhus V
Birgitte Busk udstiller trådmalerier i Frederikssund Kunstforening sammen med keramiker Lise Tang.
Fernisering lørdag den 9. november kl. 13.00 – 16.00, hvor alle er velkomne til forfriskninger og musik, du kan nyde sammen med en kunstoplevelse i to etager. Begge kunstnere vil være til stede ved ferniseringen.
Sted: Langes Magasin, Østergade 3C, 3600 Frederikssund.
Udstillingen er åben:
Fredage kl. 15.00-18.00
Lørdage kl. 10.00-16.00
Søndage kl. 10.00-16.00
Fri entre.
Birgitte Busk, som senest har udstillet i Kostumariet i Svendborg, afslutter dette års udstillinger med at samle et udvalg af tidligere, nyeste og sjældent udstillede værker i ét show. Foruden trådmalerierne kan du i bøger og udklip læse og se mere om tilblivelsen af værkerne.
Se mere på www.birgittebusk.dk og www.frederikssund-kunstforening.dk
Julemarkedet byder på mange fine ting – her en quilt syet af Annelise Rasmussen.
Vi er en gruppe, der i mange år har syet patchwork sammen på Østerskovgaard to gange om måneden.
Østerskovgård er en stor firelænget gård, hvor der hvert år i november afholdes julemarked med kunsthåndværkere i to af gårdens længer. På 1. sal i en af længerne udstiller vi vores arbejder i forbindelse med julemarkedet. Der kommer altid mange mennesker, og vi ønsker at inspirere andre til at sy patchwork og fortælle om det givende ved de fælles sydage.
Det sker lørdag den 16. november og søndag den 17. november 2024 kl. 10.00 – 16.00.
Adressen er Østerskovvej 20, 8670 Låsby.
Patchwork Egedal inviterer til udstilling og workshop:
Fredag den 22. november 2024 kl. 15.00 – 20.00
Lørdag den 23. november 2024 kl. 10.00 – 15.00
Det sker i Stenløse Kulturhus, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse (store sal).
Sy din egen kurv, kaffebrik eller skål. Kig ind og vær med. Der er mulighed for køb af udvalgte udstillede kreationer.
Se vores kurser på aftenskolens hjemmeside www.patchworkegedal.dk
Udstillingen ”Nadvergæsterne” fortsætter sin rejse landet rundt, og fra 2. februar til 30. april 2025 kan du se udstillingen i Hasseris Kirke i Aalborg.
Adresse:
Hasseris Kirke
Thorsens Alle 2
9000 Aalborg
Udstillingen ”Nadvergæsterne” fortsætter sin rejse landet rundt, og fra 1. maj til 1. juli 2025 kan du se udstillingen i Mørdrup Kirke i Espergærde.
Adresse:
Mørdrup Kirke
Vestermarken 2
3060 Espergærde