Calendar

aug
3
tors
Festival of Quilts – Birmingham, England
aug 3 – aug 6 heldags

Festival of Quilts, NEC, North Ave, Marston Green, Birmingham B40 1NT.

Se mere: www.thefestivalofquilts.co.uk

 

The festival of quilts – England
aug 3 – aug 6 heldags

“The Festival of Quilts (FoQ)”. NEC, Birmingham. Europas største quilteshow.

Udstillinger, foredrag, butikker, kurser fra 1 times til flerdages, begyndere til masterclasses.

Åbent: torsdag, fredag og lørdag kl. 9.30 – 18.00, søndag kl. 9.30 – 17.00

Se mere: www.thefestivalofquilts.co.uk

aug
12
lør
Sverige – ”Textila bilder och object”.
aug 12 – sep 10 heldags

”Textila bilder och object”. Susan Dahlberg udstiller i Stenhuset, Ekängsvägen 5, Surahammar, 735 (ml. Stockholm og Örebro)

Åbent: Hver dag fra kl. 13.00 – 17.00.

Se mere: www.rikstacket.se

aug
23
ons
Holland – Hollands quiltegilde fejrer 40 års jubilæum ”Patchwork en Quiltdagen”
aug 23 – aug 26 heldags

Hollands quiltegilde fejrer 40 års jubilæum ”Patchwork en Quiltdagen” med en stor medlemsudstilling med temaet ”kleurrijk” (farverig). Også workshops, udstillinger fra tonegivende quiltere, butikker.

Hart van Holland , Berencamperweg 12,

3861 MC Nijkerk.

Åbent: Onsdag – lørdag.

Se mere: www.quiltersgilde.nl

sep
1
fre
QQTextilKunst udstiller Nadvergæsterne – Thisted
sep 1 – okt 22 heldags

Udstillingen “Nadvergæsterne” vises i Thisted Kirke fra 1. september – 22. oktober 2023.

Thisted Kirke, Vestergade 3, 7700 Thisted.

Udstillingen kan ses mandag til fredag kl. 8.00 – 16.00.

Her er lidt om baggrunden for udstillingen, der i første omgang blev vist i Stoense Kirke og hen over sommeren i Domkirken i København.

Stoense Kirke er en lille middelalderkirke på Nordlangeland. Udvendig ligner den enhver anden dansk landsbykirke bortset fra, at tårnet her vender mod øst. Indvendig finder man en meget flot altertavle udført af den dygtige billedskærer Lorentz Jørgensen. Den var oprindelig lavet til og ophængt i Tranekær Kirke, men blev i 1847 flyttet til Stoense. Den meget smukke prædikestol er udført af Hans Gudewerdt, som var Jørgensens læremester. I 1956 skete der en stor modernisering af kirken, hvor man fjernede kirkebænkene i hovedskibet og erstattede dem med moderne stole, tegnet af Kåre Klint.

Kirken har en fantastisk akustik, og siden slutningen af 1970’erne har familien Steensen-Leth på Steensgård arrangeret klassiske sommerkoncerter i kirken. Disse koncerter har hvert år tiltrukket verdenskendte navne inden for kammermusikken. De har nydt akustikken og den intime atmosfære. Det var også ved en af disse koncerter, at ideen om en udsmykning i kirken opstod, idet billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt og formanden for Ny Carlsberg Fondet traf hinanden. En ansøgning til fondet gjorde det muligt i 2005 at opsætte to glasmosaikvinduer i sideskibets vinduer skabt af Maja Lisa Engelhardt.

Hvert år arrangeres der kunstudstilling i kirken. I den forbindelse har menighedsrådet fået kirkeministeriets tilladelse til at opsætte 13 kroge i kirkerummet.

For et års tid siden fik jeg en henvendelse fra sognepræsten Peter Møberg, som havde fået den ide, at de 13 kroge netop passede med antallet gæster omkring nadverbordet Skærtorsdag. Han spurgte, om ikke det kunne være en opgave for QQTextilkunst at gå i gang med. Samtidig lovede han at lave en beskrivelse af samtlige 12 disciple, så vi kunne have noget at gå ud fra.

Jeg forelagde ideen for gruppen, og der var så stor tilslutning, at vi valgte at gå videre med projektet. Der blev nedsat et udvalg, som skulle stå for planlægningen. Udvalget satte tre kriterier op, som værkerne skulle opfylde: Alle skulle have samme mål, nemlig 70 x 60 cm. Navnet på apostlen skulle fremgå, og endelig skulle man kunne se hans attribut (kendetegn). Apostlene blev fordelt ved lodtrækning, og vi fik hver især en beskrivelse af vores apostel.

Selv om det var en grundig beskrivelse, er der dukket mange spørgsmål op undervejs i processen. Så der er både blevet læst i bøger og Bibel, googlet og stillet spørgsmål til præsten. Det har været en spændende udfordring, og mon ikke vi alle er blevet en lille smule kloge på et område, man normalt ikke beskæftiger sig så  meget med.

 

 

sep
7
tors
Irland – ”Quilt & Knitting Fayre 2023”
sep 7 – sep 9 heldags

”Quilt & Knitting Fayre 2023”, Stormont Hotel, Belfast, Nordirland.

Flere informationer senere.

Se mere: www.quiltfayre.com

www.quiltersguildireland.com

sep
14
tors
28. European Patchwork Meeting (EPM) – Frankrig
sep 14 – sep 17 heldags

“28. European Patchwork Meeting (EPM)”, 68160 Sainte Marie-aux-Mines, Val d´Argent, Alsace. Over 1000 tekstilarbejder udstille forskellige steder i dalens landsbyer, kurser, foredrag, stort butiksareal.

Åbent: alle dage kl. 9.00 – 18.00

Se mere: www.patchwork-europe.eu

Frankrig – ”28. European Patchwork Meeting”
sep 14 – sep 17 heldags

”28. European Patchwork Meeting” (EPM), 68160 Sainte Marie-aux-Mines, Val d´Argent, Alsace. Over 1000 tekstilarbejder udstillet

forskellige steder i dalens landsbyer. Kurser, foredrag, stort butiksareal.

Åbent: Alle dage kl. 9.00 – 18.00.

Se mere: www.patchwork-europe.eu

sep
16
lør
Himmerlands Quilterne udstiller – Nørager
sep 16 heldags

Himmerlands Quilterne fejrer 25 års jubilæum med en udstilling, Bygaden 33, Ravnkilde, 9610 Nørager.

Du kan se udstillingen fra kl. 10.00 til kl. 16.00.

Sy Public med Hillerød Patchworkforening – Hillerød
sep 16 heldags
 
Har du lyst til at møde os? 😳
Vi “Syr Public” på Hillerød bibliotek, Christiansgade 1, 3400 Hillerød kl. 10.00 – 15.00.
Du kan også komme til en af vores mødeaftener. Vi holder til på Plejecentret Sophienborg, Axel Jarls vej 2, 3400 Hillerød den sidste tirsdag i måneden fra kl. 19.00 – 2200. Kom og mød os, da vi igen er starte op efter sommerferien med vores medlemsaftener. 👭👭👭
Vi vil gerne være nogle flere og det ikke kun for ”mormødre”. 🥴😅😂 Vi er en broget flok og vi vil gerne have endnu mere liv i ‘kludene’. Tænk ikke på patch som lapper, men som stof. Vi laver stofarbejder. Mange spændende ting. Tæpper, tasker, punge, grydelapper, dækservietter, toilettasker, billeder, juleting, påsketing ja intet er for stort og intet er for småt. Nogen syr i hånden, andre sværger til symaskinen (🥴mig🤪)
Vi syr i hånden på medlemsaftener, da ingen gider slæbe symaskinen med 🥵 for tre timer, men så er der nogen gange undervisningsdag, lørdag fra 10-16 og der slæber vi “hele huset med”. 🏠🏘️🛖 Vi hygger os rigtig meget, hjælper hinanden, hvis vi kan.