Calendar

jul
1
lør
Købmandsgårdens sommerudstilling – Limfjordsgruppen, Fjerritslev
jul 1 – aug 31 heldags


Anne Marie Johansen

Købmandsgårdens sommerudstilling har i år Limfjordsgruppen som gæsteudstiller med udstillingen ”Limfjordslandet”.

Limfjordsgruppen har i øjeblikket 71 medlemmer fra det nordvestlige Jylland, og gruppens mødested er Thisted.

I 2019 fik medlemmerne af Limfjordsgruppen en udfordring, hvor temaet var Limfjordslandet. Temaet kunne fortolkes helt frit – figurativt, abstrakt, farveharmoni. Man kunne lade sig inspirere af Limfjordslandets flora og fauna, landskab, fjorden, forfattere, malere, foregangsmænd, historie, sagn, erhverv ….. ja, kun fantasien satte grænser.

Der kunne vælges mellem tre forskellige størrelser, og desuden var der tre stykker stof, som skulle indgå i quilten sammen med stof af eget valg. Resultatet blev 34 quilte syet af 25 medlemmer.

       
Gudrun Schultz Andersen        Karen Mette Christiansen          Aase Christensen

Udstillingen kan ses på adressen:
Købmandsgården, Aggersundvej 284, 9690 Fjerritslev.

Åbningstider: Mandag – torsdag kl. 9.00 – 16.00, fredag kl. 9.00 – 12.00. Lørdag og søndag lukket.

jul
8
lør
Dansk/Tysk Patchworkforum udstiller i Rosariet, Glücksborg
jul 8 – jul 16 heldags

I det høje nord i Tyskland sker der noget – Patchworkudstilling!

Dansk/Tysk Patchworkforum inviterer til en virkelig skøn og nok også enestående udstilling, hvor vi viser en del af vores arbejder i Rosariet ved Glücksborg Slot.

Rosariet tilbyder os muligheden for at udstille vore quilte i det tidligere væksthus, i et stort telt og selvfølgelig i den vidunderlige rosenhave under fri himmel.

På det 7 ha  store område er der foruden vores quilte også andet at se. Det lille parkanlæg med mange siddemuligheder og utallige rosenbede og rosenespaliers indbyder til en kop kaffe og til beundring og nydelse. Desuden er det nærliggende slot ligeledes bestemt et besøg værd!

Vi glæder os utrolig meget til denne særlige udstilling og til jeres besøg.

 

Glücksborg Slots Rosarium  (info@schoenes-gluecksburg.de ) ved Schlosspark 2b, D – 24960 Glücksburg.

Åben alle dage fra kl. 10.00 – 18.00.

Fernisering lørdag den 8. juli kl. 11.00 med et glas champagne. Fri entré.

Se mere på www.d-dk-patchworkforum.eu

jul
25
tirs
Gedserquilterne udstiller, Gedser Odde
jul 25 – aug 6 heldags

Velkommen til Gedserquilternes udstilling med patchwork. Udstillingen afholdes i Formidlingshuset, Marinestationen, Fyrvej 5, 4874 Gedser Odde.

Vi holder åbent alle dage fra kl. 10.00 til kl. 16.00 – også i weekenden. Kom og nyd udstillingen med vores flotte arbejder. Der er rig mulighed for køb.

 

jul
30
søn
Verdens Broderidagen, Hundested
jul 30 heldags

Verdens Broderidagen i Hundested

Vi broderer for Fred i Verden og samles til en fælles stund med nål og tråd, gerne ude i det fri. Alle kan være med. Både store og små. Du er hermed inviteret!

Det er første gang vi afholder denne mærkedag i Hundested.

Ideen med Verdens Broderidagen vandrede til Danmark fra Sverige i 2012, siden da  har dagen været fejret adskillige steder – både i ind- og udland.

Vi vil samles på Gubbentorvet, Nørregade 11 B, 3390 Hundested. Hvis vejret ikke tillader det – trækker vi ind i medborgerhuset Gubben.

Vi mødes mellem kl. 11.00 og 16.00.

Der er mulighed for at købe kaffe og kage m.m. i cafeen på Gubbentorvet.

Vi har valgt temaet: SÆLEN som er byens symbol; SÆL-HUNDEN.

Stoffet vi broderer på skal være hvidt/råhvidt, og selve motivet med sælen (som i en bronzeafstøbning ligger på Gubbentorvet på en sten fragtet hertil fra Grønland), vil på dagen kunne tegnes af og overføres til dit stof. Medbring gerne broderigarn, stof og sygrej.

Yderligere oplysninger, skitse mv. kig her:
www.halsnaes.husflid.dk eller skriv til info@halsnaes.husflid.dk

De færdigbroderede sæl-hunde vil senere kunne indgå i en kollektiv udstilling i Hundested i januar måned 2024. Kom og vær med på denne broderi- og fredfyldte dag og få: RO i SjÆLEN.

Arrangør: De Kreative Halsnæs Husflidsforening
v/Britta Dencker, Susanne Jelager og Rikke Ruff

 

 

 

 

sep
1
fre
QQTextilKunst udstiller Nadvergæsterne – Thisted
sep 1 – okt 22 heldags

Udstillingen “Nadvergæsterne” vises i Thisted Kirke fra 1. september – 22. oktober 2023.

Thisted Kirke, Vestergade 3, 7700 Thisted.

Udstillingen kan ses mandag til fredag kl. 8.00 – 16.00.

Her er lidt om baggrunden for udstillingen, der i første omgang blev vist i Stoense Kirke og hen over sommeren i Domkirken i København.

Stoense Kirke er en lille middelalderkirke på Nordlangeland. Udvendig ligner den enhver anden dansk landsbykirke bortset fra, at tårnet her vender mod øst. Indvendig finder man en meget flot altertavle udført af den dygtige billedskærer Lorentz Jørgensen. Den var oprindelig lavet til og ophængt i Tranekær Kirke, men blev i 1847 flyttet til Stoense. Den meget smukke prædikestol er udført af Hans Gudewerdt, som var Jørgensens læremester. I 1956 skete der en stor modernisering af kirken, hvor man fjernede kirkebænkene i hovedskibet og erstattede dem med moderne stole, tegnet af Kåre Klint.

Kirken har en fantastisk akustik, og siden slutningen af 1970’erne har familien Steensen-Leth på Steensgård arrangeret klassiske sommerkoncerter i kirken. Disse koncerter har hvert år tiltrukket verdenskendte navne inden for kammermusikken. De har nydt akustikken og den intime atmosfære. Det var også ved en af disse koncerter, at ideen om en udsmykning i kirken opstod, idet billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt og formanden for Ny Carlsberg Fondet traf hinanden. En ansøgning til fondet gjorde det muligt i 2005 at opsætte to glasmosaikvinduer i sideskibets vinduer skabt af Maja Lisa Engelhardt.

Hvert år arrangeres der kunstudstilling i kirken. I den forbindelse har menighedsrådet fået kirkeministeriets tilladelse til at opsætte 13 kroge i kirkerummet.

For et års tid siden fik jeg en henvendelse fra sognepræsten Peter Møberg, som havde fået den ide, at de 13 kroge netop passede med antallet gæster omkring nadverbordet Skærtorsdag. Han spurgte, om ikke det kunne være en opgave for QQTextilkunst at gå i gang med. Samtidig lovede han at lave en beskrivelse af samtlige 12 disciple, så vi kunne have noget at gå ud fra.

Jeg forelagde ideen for gruppen, og der var så stor tilslutning, at vi valgte at gå videre med projektet. Der blev nedsat et udvalg, som skulle stå for planlægningen. Udvalget satte tre kriterier op, som værkerne skulle opfylde: Alle skulle have samme mål, nemlig 70 x 60 cm. Navnet på apostlen skulle fremgå, og endelig skulle man kunne se hans attribut (kendetegn). Apostlene blev fordelt ved lodtrækning, og vi fik hver især en beskrivelse af vores apostel.

Selv om det var en grundig beskrivelse, er der dukket mange spørgsmål op undervejs i processen. Så der er både blevet læst i bøger og Bibel, googlet og stillet spørgsmål til præsten. Det har været en spændende udfordring, og mon ikke vi alle er blevet en lille smule kloge på et område, man normalt ikke beskæftiger sig så  meget med.

 

 

sep
16
lør
Himmerlands Quilterne udstiller – Nørager
sep 16 heldags

Himmerlands Quilterne fejrer 25 års jubilæum med en udstilling, Bygaden 33, Ravnkilde, 9610 Nørager.

Du kan se udstillingen fra kl. 10.00 til kl. 16.00.

Sy Public med Hillerød Patchworkforening – Hillerød
sep 16 heldags
 
Har du lyst til at møde os? 😳
Vi “Syr Public” på Hillerød bibliotek, Christiansgade 1, 3400 Hillerød kl. 10.00 – 15.00.
Du kan også komme til en af vores mødeaftener. Vi holder til på Plejecentret Sophienborg, Axel Jarls vej 2, 3400 Hillerød den sidste tirsdag i måneden fra kl. 19.00 – 2200. Kom og mød os, da vi igen er starte op efter sommerferien med vores medlemsaftener. 👭👭👭
Vi vil gerne være nogle flere og det ikke kun for ”mormødre”. 🥴😅😂 Vi er en broget flok og vi vil gerne have endnu mere liv i ‘kludene’. Tænk ikke på patch som lapper, men som stof. Vi laver stofarbejder. Mange spændende ting. Tæpper, tasker, punge, grydelapper, dækservietter, toilettasker, billeder, juleting, påsketing ja intet er for stort og intet er for småt. Nogen syr i hånden, andre sværger til symaskinen (🥴mig🤪)
Vi syr i hånden på medlemsaftener, da ingen gider slæbe symaskinen med 🥵 for tre timer, men så er der nogen gange undervisningsdag, lørdag fra 10-16 og der slæber vi “hele huset med”. 🏠🏘️🛖 Vi hygger os rigtig meget, hjælper hinanden, hvis vi kan.
sep
17
søn
QQTextilKunst udstiller, Roskilde
sep 17 – sep 24 heldags

Da QQ TextilKunst sidste år fejrede 25 års jubilæum, blev der fremstillet nye værker samt to nye fælles projekter, hvor det ene er et projekt i tre serier: Hviskeleg – en fotoudfordring. Alt dette kan nu ses i en udstilling på Gulddysse Kulturgård, Gulddyssevej 70, 4000 Roskilde.

Udstillingen kan ses fra søndag den 17. september til og med søndag den 24. september 2023.

”Langebro” er det første værk i den ene serie af Hviskelegen – en fotoudfordring. Værket er syet af Lone Jensen. 

Silketørklæder – et fælles projekt. 

Åbningstider:
Fernisering søndag den 17. september kl. 14.00 – 17.00
Mandag er der åbent fra kl. 15.00 – 20.00
Tirsdag den 19. september – søndag den 24. september 11.00 – 17.00

Der er gratis adgang.

Venlig hilsen
QQ Textilkunst

 

 

 

 

 

sep
23
lør
Maribo Quilterne fejrer 5 års jubilæum – Stokkemarke
sep 23 heldags

Maribo Quilterne har 5 års jubilæum i år og det skal fejres.

Vi holder åbent hus fra kl. 10.00 – 16.00 i Kulturhuset i Stokkemarke, Tjennemarkevej 4, 4952 Stokkemarke.

Der vil være en udstilling af de mange og forskellige ting, som vores medlemmer har syet igennem årene. Naturligvis er der også mulighed for at vinde i lotteri/tombola i løbet af dagen.

Har du lyst til at deltage aktivt, vil der være workshops med Elisa Henningsen og Lene Bjørn.

Både Beo-Beo og Hos Poulsen vil have salg af stoffer og sykits m.m. så der er mulighed for at få noget med hjem.

Der er gratis adgang, og der vil blive serveret kaffe og kage ad libitum.

Venlig hilsen
Maribo Quilterne

Sy-sammen-lørdag MidtfynsQuilterne – Ringe
sep 23 heldags

 Hvor:          Tingagerskolen i Ringe – indgang fra Lombjergevej (overfor Ringe Vandværk)

Hvornår:          Kl. 9.00 til kl. 16.00

Program for dagen:

Fra kl. 9.00      Kaffe og rundstykke                                                                                                     

Ophængning m.m. af det – både små og store ting – som alle opfordres til at tage med.

Kl. ca.10.00      Vi tager sytøjet frem og kigger, hvad naboen både overfor og ved siden af og ved de andre borde syr. Vi udveksler ideer, tips og m.m. – kort sagt hygger os hele dagen med en fælles interesse. Mange nye venskaber har set dagens lys gennem vores fælles interesser.

Kl. ca. 12.15     Frokost ”surprise”

Kl. 15.30          Vi trækker lod om et par præmier blandt alle tilstedeværende.

Kl. 16.00           Slut for i dag

Syr du på maskine, skal egen maskine medbringes (også gerne kabeltromle eller forlængerledning).

Også i år får vi besøg af Jettes Patchwork fra Toftlund! Jette fylder bilen med ”alt godt fra butikken”. Bilen er lidt mindre i år, så skal du bruge diverse mellemfor  el. lign. i større mængder, så skal det bestilles på forhånd.

Traditionen tro trækker vi lod sidst på dagen om et par præmier – men, som altid, for at vinde en præmie, skal man være til stede.

Pris:                50 kr. for medlemmer af MQ – 100 kr. for alle andre.

Prisen dækker kaffe og et rundstykke samt let frokost + en vand. Tag eget service og kop med 😊

Tilmelding og betaling senest 15. september:                                                                                                                          

Send en mail med navn, adresse og tlf. til midtfynsquilterne@gmail.com eller send en sms til Else på 2124 2091 eller Inge på 2077 1365.

Betaling til MidtfynsQuilternes konto i SparekassenFyn: 0828 0003692493

Husk tydeligt deltagernavn på indbetalingen – mrk. Sy-sammen.

ALLE ER MEGET VELKOMNE   

Ret til ændringer i programmet forbeholdes!