Calendar

sep
23
lør
Vejle Quilters 25 år – udstilling, Vejle
sep 23 heldags

Vejle Quilters har i år 25 års jubilæum, og det fejres lørdag den 23. september 2023 kl. 10.00 – 18.00.

Der vil være udstilling af de mange ting, som vores medlemmer har syet, og det sker på Hældagerskolen, Nørremarksvej 157, 7120 Vejle.

Mangler du noget til dit patchwork, kan du handle hos Patchworkhulen og Quipa, som vil være tilstede hele dagen.

Der vil være en bod med udstilling af tæpper til krisecentre. Har du tæpper, du ikke bruger, stofrester eller ufo’er, så kan du aflevere det denne dag. Anette tager med glæde imod.

Vi har også cafe, tombola, og syhjørne, hvor du kan få et lille sykit, så du kan prøve at sy.

Vi glæder os til at se jer.
Bestyrelsen i Vejle Quilters

okt
13
fre
Riksstäcket årsmøde – Malmø
okt 13 – okt 15 heldags

Den svenske patchworkforening Riksstäcket holder årsmøde, og det sker på Good Morning Hotells, Stadiongatan 21 i Malmø.

Du er velkommen til at tage en tur over sundet og besøge os i årsmødeweekenden. Fra fredag ​​eftermiddag til søndag eftermiddag finder du seks butikker med patchworkstoffer og tilbehør og en med håndfarvet garn. Vi har inviteret tre quiltere/tekstilkunstnere til vores udstilling, som også viser bidragene fra vores forskellige udfordringer. Lørdag og søndag har vi flere workshops. Deltag gerne i vores mingling fredag aften med forskellige aktiviteter eller lyt til foredrag om lørdagen. Det er gratis at komme ind og se udstillingen mv.

Gå til vores hjemmeside www.rikstacket.se for flere detaljer.

Åbningstider:
Fredag: Kl. 14.00 – 18.00 + mingling kl. 19.00 – 21.30
Lørdag: Kl. 9.00 – 17.00
Søndag: KL. 9.00 – 14.00

okt
15
søn
Storstrøms Quilterne udstiller – Nørre Alslev
okt 15 kl. 8:45 – 9:45

Storstrøms Quilterne udstiller medlemmernes arbejder med et strejf af jul, og det sker på Nr. Alslev Bibliotek, Helene Strangesvej 1, 4840 Nr. Alslev.

Udstillingen er åben kl. 10.00 – 17.00.

Kom og sy dit eget lille flag i vores workshop. I vores hyggegrupper arbejdes med håndquiltning og maskinsyning og her  kan også forekomme overraskelser. Kom og få en snak med medlemmerne. Vi vil gerne vise dig, hvad vi arbejder med,og måske kan vi inspirere dig til selv at komme i gang med at sy patchwork.

Der er  tombola med spændende præmier, skænket af medlemmerne. I lighed med tidligere år vil der igen være en bod, hvor der sælges nogle af medlemmernes unikke kreationer. Her kan der virkelig være mulighed for at købe den helt specielle  julegave, så sæt lidt tid af til at komme og besøge os.

Der er gratis entre.

På hjertelig gensyn og vi glæder os til dit besøg.

På Storstrømsgruppen vegne,
Inge Andreassen

 

 

okt
27
fre
Kreative Dage 2023 – Fredericia
okt 27 – okt 29 heldags

Kreativ Messe afholdes som altid i MESSE C i Fredericia. Du kan se program mv. på https://www.kreativedage.dk

 

okt
28
lør
Aakjærgruppen fejrer 30 år – udstilling, Skive
okt 28 – okt 29 heldags

Vægophænget som består af to kits fra Galleri Karin Ø/Thy Patchwork, er syet af Kirsten Larsen, Skive, som var medstifter af Aakjærgruppen. – Quilten er efterfølgende monteret af Elsebeth Nielsen.

Aakjærgruppen i Skive fejrer 30 år!

Patchworkforeningen Aakjærgruppen i Skive blev dannet for 30 år siden, og det fejrer vi med en udstilling i weekenden 28. – 29. oktober 2023.

Udstillingen afholdes på vores faste mødested, Aktivitetscentret Ny Skivehus, Odgaardsvej 15A i Skive. Udstillingen er åben både lørdag og søndag kl. 10.00-16.00.

Alle medlemmer er involveret, og vi glæder os til at vise en flot udstilling med medlemsarbejder og foreningsprojekter – bl.a. har vi haft et tema ’tilbage til start’, hvor vi har syet nålepuder, som nok er det, mange af os er startet med.

Der er gratis adgang (og parkering ved døren), café, salgsboder og tombola, så vi ser frem til to hyggelige og inspirerende dage.

Aakjærgruppen,
Helle Sohn

Nordsjællands Quiltelaug 35 års jubilæumsudstilling – Holte
okt 28 – okt 29 heldags

Nordsjællands Quiltelaug fejrer 35- års jubilæum i weekenden den 28. – 29. oktober 2023 med en udstilling på Harvarthigården, Havarthivej 6, 2840 Holte, begge dage kl.10.00 – 16.00.

På udstillingen vil man kunne se quilte med temaet “Cirkler” og temaet “Sig det med blomster”. Disse to quiltetemaer har været projekter, som medlemmerne har arbejdet med gennem de seneste år.

Der vil også blive vist et tidligere projekt, nemlig fortolkninger af Hans Sherfigs malerier. Medlemmerne så hans udstilling på Nivågårdsamlingen I 2020.

Endelig vises to tæpper, som har været fælles projekter, hvor alle medlemmer har biddraget. Titlerne på tæpperne er “Stopskilte” og “Møllehjul”.

På udstillingen vil brodøsen Bettina Andersen være til stede med en stand.

Der kan købes kaffe, te og kage i cafeen.

 

nov
3
fre
QQTextilKunst – Nadvergæsterne
nov 3 2023 kl. 10:00 – jan 7 2024 kl. 11:00
QQTextilKunst – Nadvergæsterne

Udstillingen ”Nadvergæsterne” fortsætter sig tur rundt i landet. Den startede i Stoense Kirke på Langeland, kunne derefter ses i Københavns Domkirke hen over sommeren, hvorefter den via Thisted Kirke kom til Bagsværd Kirke. Alle steder er den blevet taget vel imod, og der kommer henvendelser fra kirker om at måtte låne udstillingen, hvilket er rigtig dejligt.

Udstillingen kan ses i Bagsværd Kirke i perioden 3. november 2023 og frem til 7. januar 2024.

nov
4
lør
Quiltegruppen Knuden udstiller – Vejen
nov 4 heldags

 

Quiltegruppen Knuden udstiller på Knudepunktet, Kærhøjpark 19, 6600 Vejen.


Quilten er syet af Jette Schneidereit fra quiltegruppen Knuden.

Udstillingen er åben kl. 10.00 – 16.00.

Jettes Patchwork fra Toftlund vil være tilstede på udstillingen med sin butik. Der kan købes boller med pålæg, kaffe/te og kage samt vand og øl.

Tag din sykurv med – vi er mange der syr den dag.

Gratis entre.

 

nov
11
lør
Kreative Hænder – Låsby
nov 11 – nov 12 heldags

Vi er en gruppe på  ca. 20 patchworkere kaldet “Kreative Hænder”, der syr to gange om måneden. Igen i år udstiller vi sammen med en stor flok kunsthåndværkere på julemarkedet på Østerskovgaard, en stor firlænget gård, hvor de to længer er restaurerede og meget velegnede til udstillinger.

Adresse: Østerskovgård, Østerskovvej 20, 8670 Låsby.

Åbent kl. 10.00 – 16.00 begge dage.

I år er vores fælles emne tasker og net, hvor rester og genbrugsstof er blevet flittigt brugt. Der vil også være flere tæpper og andre arbejder.

I cafeen sælges kaffe/te, kage og sandwich. Traditionen tro kan der købes gløgg i gården.

Kom, se og nyd hvad kreative hænder kan skabe.

jan
11
tors
Frederikkerne udstiller – Slangerup
jan 11 kl. 12:04 – feb 29 kl. 13:04

Vi er en gruppe på seks garvede quiltere fra Frederikssund-området. Vi har syet sammen siden 1994. For os er patchwork/quiltning alt fra en dejlig hobby til en livsstil. Vi mødes en gang eller to om måneden; vi arbejder ofte efter samme oplæg, men giver quiltene vores individuelle præg; ind imellem syr vi alle sammen på en fælles quilt.

Vi kan godt lide udfordringer og har i 2023 arbejdet med temaerne ”Cirkler” og ”Sig det med blomster”. Udfordringerne var givet af vores lokalgruppe, Nordsjællands Quiltelaug.

Denne udstilling er sammensat af quilte med fælles emne og individuelle quilte, både nye og lidt ældre. Vi viser alle typer af quiltning: håndquilt, maskinquilt og longarm-quilt.

Gennem årene har vi udstillet både som enkeltpersoner og som gruppe. Som gruppe kan nævnes udstillinger i Kirke Sonnerup Kunsthåndværk 1994, Gallery Arka i Litauen i 1995, Gjethuset Frederiksværk i forbindelse med kulturbyåret 1996, Museum Baden, Solingen i Tyskland i 2003, flere gange på Festival of Quilts i Birmingham, England og European Patchwork Meeting i Val d’Argent i Frankrig i 2014. Vi er selvfølgelig ofte med på Dansk Patchwork Forenings træf rundt i Danmark. I 2022 udstillede vi også i Aktivitetshuset Kongshøj i Slangerup.

Udstillingen kan ses i Aktivitetshuset Kongshøj, Kannikestræde 2 c, 3550 Slangerup. Huset har åbent mandag til torsdag kl. 10.00 – 16.00.

Vi har fernisering 11. januar kl. 14.00 – 16.00, og udstillingen slutter 29. februar 2024.

Venlig hilsen
Birgit Larsen, Birgit Lemvigh-Hammer, Hanne Riber, Ida Ryhl, Kirsten Holm og Lisbet Borggreen