Hvor: Tingagerskolen i Ringe – indgang fra Lombjergevej (overfor Ringe Vandværk)
Hvornår: Kl. 9.00 til kl. 16.00
Program for dagen:
Fra kl. 9.00 Kaffe og rundstykke
Ophængning m.m. af det – både små og store ting – som alle opfordres til at tage med.
Kl. ca.10.00 Vi tager sytøjet frem og kigger, hvad naboen både overfor og ved siden af og ved de andre borde syr. Vi udveksler ideer, tips og m.m. – kort sagt hygger os hele dagen med en fælles interesse. Mange nye venskaber har set dagens lys gennem vores fælles interesser.
Kl. ca. 12.15 Frokost ”surprise”
Kl. 15.30 Vi trækker lod om et par præmier blandt alle tilstedeværende.
Kl. 16.00 Slut for i dag
Syr du på maskine, skal egen maskine medbringes (også gerne kabeltromle eller forlængerledning).
Også i år får vi besøg af Jettes Patchwork fra Toftlund! Jette fylder bilen med ”alt godt fra butikken”. Bilen er lidt mindre i år, så skal du bruge diverse mellemfor el. lign. i større mængder, så skal det bestilles på forhånd.
Traditionen tro trækker vi lod sidst på dagen om et par præmier – men, som altid, for at vinde en præmie, skal man være til stede.
Pris: 50 kr. for medlemmer af MQ – 100 kr. for alle andre.
Prisen dækker kaffe og et rundstykke samt let frokost + en vand. Tag eget service og kop med 😊
Tilmelding og betaling senest 15. september:
Send en mail med navn, adresse og tlf. til midtfynsquilterne@gmail.com eller send en sms til Else på 2124 2091 eller Inge på 2077 1365.
Betaling til MidtfynsQuilternes konto i SparekassenFyn: 0828 0003692493
Husk tydeligt deltagernavn på indbetalingen – mrk. Sy-sammen.
ALLE ER MEGET VELKOMNE
Ret til ændringer i programmet forbeholdes!
Vejle Quilters har i år 25 års jubilæum, og det fejres lørdag den 23. september 2023 kl. 10.00 – 18.00.
Der vil være udstilling af de mange ting, som vores medlemmer har syet, og det sker på Hældagerskolen, Nørremarksvej 157, 7120 Vejle.
Mangler du noget til dit patchwork, kan du handle hos Patchworkhulen og Quipa, som vil være tilstede hele dagen.
Der vil være en bod med udstilling af tæpper til krisecentre. Har du tæpper, du ikke bruger, stofrester eller ufo’er, så kan du aflevere det denne dag. Anette tager med glæde imod.
Vi har også cafe, tombola, og syhjørne, hvor du kan få et lille sykit, så du kan prøve at sy.
Vi glæder os til at se jer.
Bestyrelsen i Vejle Quilters
Igen i år er der quiltrally på Sjælland – nemlig 30. september 2023 kl. 9.00 – 17.00.
Temaet i år er “kurv”, hvor hver butik udformer et mønster, som uddeles på dagen.
Butikkerne er:
Annes Patchwork
BaliQuilt
Blossom Quilt
Patchworkbutikken i Nordsjælland
Fru Udesens Kludehus
Kirstens Quilt
Patchworkhuset
Patchwork Køge
Patchwork Stalden
Stjerne Stoffer
Tante Andante
For 10. gang byder vi velkommen til Quiltrally Midt – og Nordjylland. Butikkerne er klar, og vi glæder os til at se jer. Der er åbent kl. 9.00 – 16.00 i alle butikker.
På vores hjemmeside www.quiltrallymidtnord.dk og på Facebook www.facebook.com/quiltrallymidtnord kan du se, hvilke aktiviteter og tilbud der er i de enkelte butikker.
Butikker:
Patchwork Oasen
Den Lille Lade
Købmandsgården
Postgården
Kræmmerhuset
Patchwork & Design
Quipa
Helene Juul Design
Hobbygården
”HANNES” Patchwork
Thy Patchwork – Galleri Karin Ø
Quiltrally er et skønt arrangement, og du kan på en uforpligtende måde komme rundt og se i de forskellige butikker. Der er 11 butikker med, og vi håber, at vi kan friste dig med varer og indkøb til rallyet såvel som på et senere tidspunkt. Desuden kan du i butikkerne finde masser af inspiration til nye projekter.
Der kommer besøgende fra nær og fjern. Pigegrupper tager på tur, nogle endda med overnatning, og hygger, snakker, ser og inspirerer hinanden. Ægtepar kører en tur ud i det grønne og kan ”slå et slag” omkring et par butikker undervejs. Alle har de mulighed for at opleve et område af det danske landskab, som de ikke ser så ofte eller måske aldrig har været i.
Vi lægger os alle i selen for at få et godt rally. Vel mødt.
Med venlig hilsen og på gensyn
Quiltrally i Midt- og Nordjylland
Karin Østergaard
Den svenske patchworkforening Riksstäcket holder årsmøde, og det sker på Good Morning Hotells, Stadiongatan 21 i Malmø.
Du er velkommen til at tage en tur over sundet og besøge os i årsmødeweekenden. Fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag finder du seks butikker med patchworkstoffer og tilbehør og en med håndfarvet garn. Vi har inviteret tre quiltere/tekstilkunstnere til vores udstilling, som også viser bidragene fra vores forskellige udfordringer. Lørdag og søndag har vi flere workshops. Deltag gerne i vores mingling fredag aften med forskellige aktiviteter eller lyt til foredrag om lørdagen. Det er gratis at komme ind og se udstillingen mv.
Gå til vores hjemmeside www.rikstacket.se for flere detaljer.
Åbningstider:
Fredag: Kl. 14.00 – 18.00 + mingling kl. 19.00 – 21.30
Lørdag: Kl. 9.00 – 17.00
Søndag: KL. 9.00 – 14.00
Storstrøms Quilterne udstiller medlemmernes arbejder med et strejf af jul, og det sker på Nr. Alslev Bibliotek, Helene Strangesvej 1, 4840 Nr. Alslev.
Udstillingen er åben kl. 10.00 – 17.00.
Kom og sy dit eget lille flag i vores workshop. I vores hyggegrupper arbejdes med håndquiltning og maskinsyning og her kan også forekomme overraskelser. Kom og få en snak med medlemmerne. Vi vil gerne vise dig, hvad vi arbejder med,og måske kan vi inspirere dig til selv at komme i gang med at sy patchwork.
Der er tombola med spændende præmier, skænket af medlemmerne. I lighed med tidligere år vil der igen være en bod, hvor der sælges nogle af medlemmernes unikke kreationer. Her kan der virkelig være mulighed for at købe den helt specielle julegave, så sæt lidt tid af til at komme og besøge os.
Der er gratis entre.
På hjertelig gensyn og vi glæder os til dit besøg.
På Storstrømsgruppen vegne,
Inge Andreassen
Kreativ Messe afholdes som altid i MESSE C i Fredericia. Du kan se program mv. på https://www.kreativedage.dk
Vægophænget som består af to kits fra Galleri Karin Ø/Thy Patchwork, er syet af Kirsten Larsen, Skive, som var medstifter af Aakjærgruppen. – Quilten er efterfølgende monteret af Elsebeth Nielsen.
Aakjærgruppen i Skive fejrer 30 år!
Patchworkforeningen Aakjærgruppen i Skive blev dannet for 30 år siden, og det fejrer vi med en udstilling i weekenden 28. – 29. oktober 2023.
Udstillingen afholdes på vores faste mødested, Aktivitetscentret Ny Skivehus, Odgaardsvej 15A i Skive. Udstillingen er åben både lørdag og søndag kl. 10.00-16.00.
Alle medlemmer er involveret, og vi glæder os til at vise en flot udstilling med medlemsarbejder og foreningsprojekter – bl.a. har vi haft et tema ’tilbage til start’, hvor vi har syet nålepuder, som nok er det, mange af os er startet med.
Der er gratis adgang (og parkering ved døren), café, salgsboder og tombola, så vi ser frem til to hyggelige og inspirerende dage.
Aakjærgruppen,
Helle Sohn
Nordsjællands Quiltelaug fejrer 35- års jubilæum i weekenden den 28. – 29. oktober 2023 med en udstilling på Harvarthigården, Havarthivej 6, 2840 Holte, begge dage kl.10.00 – 16.00.
På udstillingen vil man kunne se quilte med temaet “Cirkler” og temaet “Sig det med blomster”. Disse to quiltetemaer har været projekter, som medlemmerne har arbejdet med gennem de seneste år.
Der vil også blive vist et tidligere projekt, nemlig fortolkninger af Hans Sherfigs malerier. Medlemmerne så hans udstilling på Nivågårdsamlingen I 2020.
Endelig vises to tæpper, som har været fælles projekter, hvor alle medlemmer har biddraget. Titlerne på tæpperne er “Stopskilte” og “Møllehjul”.
På udstillingen vil brodøsen Bettina Andersen være til stede med en stand.
Der kan købes kaffe, te og kage i cafeen.
Udstillingen ”Nadvergæsterne” fortsætter sig tur rundt i landet. Den startede i Stoense Kirke på Langeland, kunne derefter ses i Københavns Domkirke hen over sommeren, hvorefter den via Thisted Kirke kom til Bagsværd Kirke. Alle steder er den blevet taget vel imod, og der kommer henvendelser fra kirker om at måtte låne udstillingen, hvilket er rigtig dejligt.
Udstillingen kan ses i Bagsværd Kirke i perioden 3. november 2023 og frem til 7. januar 2024.