Calendar

jan
23
søn
Æble-broderi workshop på Museum Silkeborg Blicheregnen
jan 23 heldags

Workshop med Rikke Lyng Christensen

Kom til æble-broderiworkshop på Blicheregnen. Vi indtager kaffestuen med broderigarn og filtkugler for at lære, hvordan man laver nuttede små broderede æbler. De er fine sat på et låg eller som ophæng på en gren, og når man først har fanget teknikken med at få syet kuglen i facon, er det en genial måde at bruge sine små rester af broderigarn på.

Det kræver ikke mange års broderierfaring at lave disse æbler overhovedet, det er mest lige sting og en leg med farver. Der skal også laves et drizzlesting og knaphulssting, men alt det skal Rikke Lyng Christensen nok vise og fortælle om på dagen.

Da Rikke Lyng Christensen som tekstillærer kunne mærke den svigtende interesse for broderi, fik hun en fandenivoldsk følelse af, at det skulle blive løgn, at det smukke håndværk skulle lide en langsom død. Så hun oprettede for 5 år siden Facebookgruppen Broderi for sjov – Embroidery for fun, for at vise hvor vildt, udtryksfuldt, skørt, anderledes og opdateret broderiet også kan være. Og lykken er at se den stigende interesse, der nu kommer snigende for broderi i alle dets afskygninger. 

Rikke Lyng står også bag systudiet Moonfeather og afholder diverse kurser og workshops, bla. på Koldinghus i forbindelse med særudstillingen Dronningens broderier.

Workshoppen er et arrangementerne, som hænger sammen med den anmelderroste særudstilling Edderbroderemig, som der naturligvis er adgang til i forbindelse med workshoppen. Der er kun få billetter tilbage.

Tid: Kl. 14.00 – 17.00.

Pris: 135 kr. pr person, inkl. kaffe m. sødt + materialer (98 kr.)

jan
31
man
Corona Träume – udstilling i Tyskland Rathaus Eckernförde
jan 31 – feb 25 heldags

Udstilling af en lokal gruppes mindre quilte.

Åbent mandag – onsdag 8.15-15.30, torsdag 8.15-17.30 og fredag 8.00-12.00

mar
26
lør
Lokalgruppemøde
mar 26 heldags

Lokalgruppemødet afholdes i Skanderborg med start kl. 10.00.

Nærmere info følger snarest.

apr
7
tors
Quiltrally-Syd
apr 7 – apr 9 heldags

Quiltrally-Syd starter igen i april 2022.

Se hvilke butikker der deltager samt åbningstider på https://quiltrally-syd.dk/

 

 

maj
26
tors
Claudia Pfeil – Sverige
maj 26 – sep 25 heldags

Claudia Pfeil er en af Tysklands mest kendte quiltekunster med udstillinger i store dele af verden.

I sommer viser hun sine værker i Skandinavien for første gang, på Bosjökloster Slot, en time fra København.

Bosjökloster Slott
Bosjökloster 111
243 95 Höör, Sweden (Skåne)

Åbent: Mandag kl. 11.00 – 15.00, fredag – søndag kl. 11.00 – 16.00.

Se mere på www.bosjokloster.se

 

Når tråd møder stof – Helsingør
maj 26 – jun 6 heldags

Når tråd møder stof … kan forundring, magi og meget andet godt opstå!

  “Helsingør”, Hanne Larsen.

  “Skraldefisk”, Pia Toft.

25 kvinder fra henholdsvis Broderimixerne og QQ TextilKunst fylder Marienlyst Slot i Helsingør med tekstilkunst fra loft til gulv.

På udstillingen er der en mangfoldighed af moderne quilt, broderi og mange forskellige former for tryk på stof. Store skulpturer, små skulpturer og mange billeder i alle størrelser.  Alle værker fortæller en spændende historie.

Specielt til denne udstilling
I efteråret 2021 var vi på en fælles inspirationstur gennem Helsingør gamle by. Der er der kommet 25 værker ud af til denne udstilling og med tydelig afsæt fortæller værkerne historie om byen før og nu.

Udstillingen kan ses på Marienlyst Slot, Marienlyst Alle 32, 3000 Helsingør, og der er åbent torsdag den 26. maj (Kr. Himmelfartsdag) til og med mandag den 6. juni (2. pinsedag) kl. 11.00 – 16.00 alle dage. Vi holder fernisering den 26. maj kl. 14.00.

Der er gratis adgang.

Velkommen til en spændende og alsidig tekstiludstilling!

www.Broderimixerne.dk    www.QQTextilKunst.dk

jun
12
søn
Klassisk broderi på nye måder – Sorø
jun 12 – sep 30 heldags

Klassisk broderi på nye måder

Nogle af afgangsprojekterne på udstillingen.

Broderiudstillingen ”Klassisk broderi på nye måder” er to kursisters afgangsudstilling fra Den klassiske broderiskole ved Lis Ahrenkiel. Udstillingen vises på Sorø Museum, Museum Vestsjælland, Storgade 17, 4180 Sorø fra 12. juni til 30. september 2022.

De to kursister er Rosemarie Nielsen og Merete H. Brønnum. Udstillingen viser studier og analyser af 21 broderiteknikker. Desuden er der arbejdet med kompositioner og formgivning. Kursisterne har arbejdet med at bringe det klassiske broderi ind i nye og moderne rammer til gavn og glæde for eftertiden.
På udstillingen viser broderiskolens øvrige kursister etuier og håndlavede æsker monteret med broderi.

Venlig hilsen
Lis Ahrenkiel, Rosemarie Nielsen og Merete Brønnum.

jul
1
fre
Sommerudstilling på Købmandsgården – Fjerritslev
jul 1 – aug 31 heldags

Som sædvanlig har Købmandsgården en sommerudstilling med en gæsteudstiller i hele juli og august.2022. I år er det Norma Nielsen, der bor i Aalborg.

Udstillingen kan ses på adressen: Købmandsgården, Aggersundvej 284, 9690 Fjerritslev.

Lidt om gæsteudstilleren:
Norma underviser lejlighedsvis i Købmandsgården med freestyle quiltning på symaskine og har fremstillet et væld af fantastisk smukke quilte. Norma har altid interesseret sig for tekstiler, og som ung begyndte hun at sy sit eget tøj og senere til børnene. På et tidspunkt var hun meget optaget af at væve både tæpper, ponchoer, dækkeservietter m.m. Nu slapper hun af med at sy patchwork og især at applikere, hvor hun er fascineret af de mange muligheder, der findes i arbejdet med stoffer.

 

[caption id="attachment_4720" align="alignnone" width="225"] Syet af Norma Nielsen[/caption]



									
jul
15
fre
Limfjordsgruppen – 30 år med patchwork og quilte
jul 15 – jul 31 heldags

Vi fejrer gruppens 30-års jubilæum med en udstilling på Det gl. Rådhus, Storetorv, 7700 Thisted.

 I forbindelse med udstillingen er medlemmerne blevet opfordret til at sy Miniquilte på 30 x 30 cm

med temaet ”Eventyr”.

Dette indslag ser vi frem til med spænding, for selve livet er jo ”Ét stort eventyr”, ikke sandt?

Medlemmerne vil også bidrage med blokke til såkaldte ”Skovturstæpper” til bortlodning på udstillingen.

Der bliver ligeså mulighed for at se – eller måske gense de 34 quilte, der blev syet til DPF-træffet i 2020,

hvor temaet er ”Limfjordslandet”.   En af quiltene blev valgt til årets plakat 2020.

Det gl. Råhus blev gennemrenoveret for nogle år siden, så den gamle bygning fremstår så prægtig som nogensinde, og vil være en flot kulisse for alle de farverige stoffer, der vil fylde vægge og kroge.

Åbent:

Hverdage 10-16, lørdage 10-13 og søndage 13-16.

Entre 20 kr.

 

jul
20
ons
Udstilling – 10 års fødselsdagsprojekt – Thy
jul 20 – aug 19 heldags

    Broderet blomst på hør – til nålebog.

Galleri Karin Ø – Thy Patchwork, Åsvej 43, 7700 Thisted.

200 kvinder fra hele Danmark har deltaget i et online kursusforløb. De har fået daglige mails og syet på hvert sit emne. Vi startede med broderi og kørte så over i mere klassisk patchwork.

De færdige resultater vises nu samlet, og jeg kan love, at der er syet mange forskellige, smukke, spændende og brugbare ting.

Kom og se udstillingen, se butikken og vi har kaffe på kanden J

Vi har åbent onsdage kl. 13.00 – 18.00 samt torsdage kl. 13.00 – 16.00 eller efter aftale/ yderligere åbning.

Følg med på Facebook, ThyPatchwork.