QUIP – Quilt in Public
Kl. 10.00 – 14.00
Plantoramam, Emblasvang 2, 3400 Hillerød.
Vi udstiller tæpper, tasker, og andet vi har syet. Kom og sy sammen med os, der er plads. Har du en time eller to eller bare fem minutter, er du
velkommen.
Arrangør: Gurli Knudsen
Medlem af Dansk Patchwork Forening
“Quilt Canada 2024”, Venue, Edmonton Convention Centre, 9797 Jasper Avenue, Edmonton, Alberta, T5J 1N9.
Åbent: Torsdag og fredag kl. 09.30 – 18.00, lørdag kl. 09.30 – 16.00.
Lappedykkerne
Lappedykkerne er en 25 år gammel patchworkforening, der har medlemmer fra hele Thy, Hanherred, Mors, Salling og Struer-egnen. Vi mødes den sidste tirsdag i måneden på Koldby Skole. Foreningen har for tiden 25 medlemmer.
Foreningens formål er at udbrede viden om og skabe et forum for alle slags håndarbejde, dog med patchwork som hovedinteresse.
Mødeaftenerne indeholder mange forskellige aktiviteter, såsom fx gennemgang af nåle og deres anvendelse, stofbytte – med stoffer i aftalt farve, størrelse og antal, gennemgang af syteknikker indenfor patchwork, introduktion af årsprojekter, som i år er en strikke/projekt/gå-i-byen-taske samt en stofbeklædt projektmappe.
Desuden kan mødeaftenerne dreje sig om anvendelse af diverse blomster i forskelligt øjemed, broderi samt at arbejde med små projekter i andre materialer såsom gummi, papir, læder og pil. Efter gennemgang af aftenens emne bliver der hygget med fælles kage og medbragt kaffe/te. Mødeaftenen slutter med ”Vis og fortæl”, hvor medlemmerne medbringer egne kreationer inden for mange genrer af håndarbejde, såsom broderi, strik, pileflet, beklædningssyning m.m., og fortæller om erfaringer med frembringelsen af det enkelte projekt til gensidig inspiration.
Foreningen har tre sysseldage, henholdsvis en i foråret og to i efteråret, som er arbejdsdage på Koldby Skole, hvor der kan sys, hvad man vil eller et fælles emne. Der er desuden fællesspisning og hygge. Nogle år har foreningen en fredag/lørdag med en udefrakommende underviser. I år har foreningen som et nyt tiltag arrangeret en tre-dages tur til Fyn i maj måned. Sommerhalvåret afsluttes med en sommerudflugt og en herlig sommerkage. Vinterhalvåret har juleafslutning en lørdag med norske gærklejner, pakkespil, tid til at sy og små workshops og demonstrationer, som man kan vælge at deltage i.
Det er en forening med plads til alle, uanset alder og interesser. Foreningen kan findes på Instagram, søg på lappedykkernes.
Lappedykkerne udstiller et alsidigt udvalg af smukke arbejder fremstillet af foreningens medlemmer. Der vil være store quilte og små ting både maskinsyet og håndsyet.
Udstillingen kan ses i perioden 1. juli til 1. september 2024 i Købmandsgården, Aggersundvej 284, 9690 Fjerritslev. Butikken har åbent: Mandag til torsdag kl. 9-00-16.00 og fredag kl. 9.00–12.00.
Trudy Kleinstein Artquilts, Museum Chasa Retica, Compatsch CH, Plan Str. 22, 7562 Samnaun.
Åbent: Onsdge, den 3. + 17. + 24. juli, fredage den 5. + 19. 0 26. juli, lørdage den 22. juni + 13. juli.
Alle dage kl. 15.00 – 18.00.
Se mere: https://wp.kleinstein-quilts.com/
“Following the Thread” – Quilt Art (europæisk art quilt gruppe).
Hver artquilter “følger tråden” på sin egen måde.
De Schierstins, Veenwouden, Haadstrjitte 1, 9269 SW Feanwâlden.
Åbent: Torsdag kl. 13.30 – 16.30, fredag og lørdag kl. 10.30 – 16.30, søndag kl. 13.30 – 16.30.
Se mere: www.quiltart.eu og www.schierstins.nl
Verdens Broderidagen i Hundested
Hvert år fejres Verdens Broderidagen på samme dato; den 30. juli – ugedagen ændrer sig naturligt, i år falder mærkedagen på en tirsdag.
Broderi for FRED er vigtigere end nogen sinde.
Du er hermed inviteret til at deltage i dette arrangement; enhver kan bidrage og være med eller blot kigge forbi. Borde og bænkene på torvet vil danne ramme om dette broderifællesskab – ude i det fri.
Temaet i år er: FISKEKUTTER
Vi sender en hilsen til de blå legendariske trækuttere samt til langsom transport, langsom luksus og langsomt håndarbejde. En dag med broderi i fokus.
Vi sætter hinanden stævne på Gubbentorvet, Nørregade 11 B, Hundested fra kl. 11.00 – 15.00. Hvis vejret ikke er med os – vil der på hjemmesiden og på sociale medier blive meddelt, hvor arrangementet så bliver afholdt.
Stoffet, vi vil brodere på, SKAL være i lyseblå nuancer. Medbring også gerne broderigarn og sygrej.
Yderligere oplysninger, skitsen m.m. kig her:
www.halsnaes.husflid.dk eller skriv til info@halsnaes.husflid.dk
- Giv selv din kutter et navn eller ciffer på kutterskiltet.
De færdigbroderede fiskekuttere vil senere på året kunne indgå i en kollektiv broderiudstilling i lokalmiljøet.
Tøv ikke – kom trygt og vær med til denne fredfyldte broderievent og få Ro i Sjælen.
Arrangør: De Kreative Halsnæs Husflidsforening,
v/ Susanne Jelager og Rikke Ruff
The Festival of Quilts, NEC, Birmingham er Europas største quilteshow med mere end 22.000 besøgende. Udstillinger, butikker, foredrag, kurser fra en time til flere dage og for begyndere til mesterklasser.
Åbent: Torsdag – lørdag kl. 9.30 – 17.30, søndag kl. 9.30 – 17.00.
Se mere: www.thefestivalofquilts.co.uk
Knallekviltarna har udstilling med temaet “Skov”. Kajsas Loge, Håkanhult 4, 51262 Holsljunga (50 km syd for Borås).
Quilte, lotteri, kaffe og vafler.
Åbent: Fredag og lørdag kl. 11.00 – 17.00 og søndag kl. 11.00 – 16.00.
Se mere: www.rikstacket.se
Vejle Bibliotek har en patchworkudstilling, som Vejle Quilters har stået for. Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid.
Firkløveren har 25 års jubilæum
I år har Quilteforeningen Firkløveren i Assens 25 års jubilæum, og det vil vi gerne markere med et åbent hus lørdag den 17. august 2024.
Vi er en lille forening på 24 medlemmer. Mange af medlemmerne har været med til at starte foreningen i sin tid, og nye er kommet til.
Patchwork har udviklet sig meget gennem de 25 år. Det vil vi gerne vise med en udstilling af tæpper syet i bl.a traditionelt patchwork, applikation og broderi.
Der er også tasker, puder, æsker og andre ting, medlemmerne har syet gennem årene. Broderi og genbrug er blevet populært i patchwork og forvandles til bl.a smukke tasker.
Foreningen byder på kaffe, te og kage. Medens du nyder dette, kan du få en snak med medlemmerne, eller du har lyst til at sy lidt patchwork i hånden eller på maskine.
Assens by har 500 års købstadsjubilæum i 2024, så der vil være mange andre aktiviteter i byen denne weekend, du kan deltage i.
Patchworkudstillingen er i Foreningshuset, Ramsherred 52, 5610 Assens.
Åbent kl. 10.00 – 16.00.
Alle er velkommen, og vi glæder os til at se jer.
Har du brug for mere info, kan Quilteforeningen Firkløveren kontaktes på mail: quiltefir@gmail.com
Quiltehilsen fra Quilteforeningen Firkløveren