Storstrøms Quilterne udstiller medlemmernes arbejder med et strejf af jul, og det sker på Nr. Alslev Bibliotek, Helene Strangesvej 1, 4840 Nr. Alslev.
Udstillingen er åben kl. 10.00 – 17.00.
Kom og sy dit eget lille flag i vores workshop. I vores hyggegrupper arbejdes med håndquiltning og maskinsyning og her kan også forekomme overraskelser. Kom og få en snak med medlemmerne. Vi vil gerne vise dig, hvad vi arbejder med,og måske kan vi inspirere dig til selv at komme i gang med at sy patchwork.
Der er tombola med spændende præmier, skænket af medlemmerne. I lighed med tidligere år vil der igen være en bod, hvor der sælges nogle af medlemmernes unikke kreationer. Her kan der virkelig være mulighed for at købe den helt specielle julegave, så sæt lidt tid af til at komme og besøge os.
Der er gratis entre.
På hjertelig gensyn og vi glæder os til dit besøg.
På Storstrømsgruppen vegne,
Inge Andreassen
Kreativ Messe afholdes som altid i MESSE C i Fredericia. Du kan se program mv. på https://www.kreativedage.dk
Vægophænget som består af to kits fra Galleri Karin Ø/Thy Patchwork, er syet af Kirsten Larsen, Skive, som var medstifter af Aakjærgruppen. – Quilten er efterfølgende monteret af Elsebeth Nielsen.
Aakjærgruppen i Skive fejrer 30 år!
Patchworkforeningen Aakjærgruppen i Skive blev dannet for 30 år siden, og det fejrer vi med en udstilling i weekenden 28. – 29. oktober 2023.
Udstillingen afholdes på vores faste mødested, Aktivitetscentret Ny Skivehus, Odgaardsvej 15A i Skive. Udstillingen er åben både lørdag og søndag kl. 10.00-16.00.
Alle medlemmer er involveret, og vi glæder os til at vise en flot udstilling med medlemsarbejder og foreningsprojekter – bl.a. har vi haft et tema ’tilbage til start’, hvor vi har syet nålepuder, som nok er det, mange af os er startet med.
Der er gratis adgang (og parkering ved døren), café, salgsboder og tombola, så vi ser frem til to hyggelige og inspirerende dage.
Aakjærgruppen,
Helle Sohn
Nordsjællands Quiltelaug fejrer 35- års jubilæum i weekenden den 28. – 29. oktober 2023 med en udstilling på Harvarthigården, Havarthivej 6, 2840 Holte, begge dage kl.10.00 – 16.00.
På udstillingen vil man kunne se quilte med temaet “Cirkler” og temaet “Sig det med blomster”. Disse to quiltetemaer har været projekter, som medlemmerne har arbejdet med gennem de seneste år.
Der vil også blive vist et tidligere projekt, nemlig fortolkninger af Hans Sherfigs malerier. Medlemmerne så hans udstilling på Nivågårdsamlingen I 2020.
Endelig vises to tæpper, som har været fælles projekter, hvor alle medlemmer har biddraget. Titlerne på tæpperne er “Stopskilte” og “Møllehjul”.
På udstillingen vil brodøsen Bettina Andersen være til stede med en stand.
Der kan købes kaffe, te og kage i cafeen.
“Quilt Festival Houston”. USA´s største quiltfestival – over 55.000 besøgende.
George R. Brown Convention Center, Houston, Texas 77010. Udstillinger, foredrag, kurser, butikker.
Åbent: torsdag – lørdag
kl. 10.00 – 17.00,
søndag kl. 10.00 – 16.00.
Se mere: www.quilts.com/
quilt-festival-houston.html
“Quilt Festival Houston”. USA´s største quiltfestival med over 55.000 besøgende. George R. Brown Convention Center, Houston, Texas 77010. Udstillinger, foredrag, kurser, butikker.
Åbent: Torsdag – lørdag kl. 10.00 – 17.00, søndag kl. 10.00 – 16.00.
Se mere: www.quilts.com/quilt-festival-houston.html
NB: The Texas Quilt Museum I La Grange ligger ca. 1 times kørsel vest for Houston.
Se mere: www.texasquiltmuseum.org
Udstillingen ”Nadvergæsterne” fortsætter sig tur rundt i landet. Den startede i Stoense Kirke på Langeland, kunne derefter ses i Københavns Domkirke hen over sommeren, hvorefter den via Thisted Kirke kom til Bagsværd Kirke. Alle steder er den blevet taget vel imod, og der kommer henvendelser fra kirker om at måtte låne udstillingen, hvilket er rigtig dejligt.
Udstillingen kan ses i Bagsværd Kirke i perioden 3. november 2023 og frem til 7. januar 2024.
Quiltegruppen Knuden udstiller på Knudepunktet, Kærhøjpark 19, 6600 Vejen.
Quilten er syet af Jette Schneidereit fra quiltegruppen Knuden.
Udstillingen er åben kl. 10.00 – 16.00.
Jettes Patchwork fra Toftlund vil være tilstede på udstillingen med sin butik. Der kan købes boller med pålæg, kaffe/te og kage samt vand og øl.
Tag din sykurv med – vi er mange der syr den dag.
Gratis entre.
STORSTRØMS QUILTERNES
MEDLEMSUDSTILLING
Lørdag den 4.november fra 10.00-17.00
OBS: I år kun lørdag
PÅ NR. ALSLEV BIBLIOTEK
Helene Strangesvej 1
4840 Nørre Alslev
Storstrømsquilterne traditionelle medlemsudstilling med et strejf af jul.
Kom og sy dit eget lille flag i vores work shop.
På udstillingen kan man se medlemmernes quilts m.m .
I vores hyggegrupper arbejdes med håndquiltning og maskinsyning, her kan også forekomme overraskelser. Kom og få en snak med medlemmerne, vi vil gerne vise dig hvad vi arbejder med,og måske kan vi inspirere dig til selv at komme i gang med at sy patchwork.
Der er tombola med spændende præmier, skænket af medlemmerne.
I lighed med tidligere år vil der igen i år være en bod, hvor der sælges nogle af medlemmernes unikke kreationer, her kan der virkelig mulighed for at købe en helt specielle julegave. SÅ sæt lidt tid til at komme og besøge os
Der er gratis entre
PÅ HJERTELIG GENSYN DEN 4. NOVEMBER
Vi glæder os til dit besøg
På Storstrømsgruppen vegne
Inge Andreassen
Maratonsyning, hvor vi syr fra kl. 9.00 til kl. 21.00.
Alle er velkomne til at sy sammen med os eller bare komme forbi og se, hvad vi laver. Du kan komme 5 minutter, hele dagen eller hvad der passer dig.
Sted: Fuglevad Mølle, Møllevej 4, 2800 Lyngby.
Hilsen De Grønne Quiltere