Calendar

aug
14
ons
Patchworkudstilling Vejle Bibliotek
aug 14 – aug 31 heldags

Vejle Bibliotek har en patchworkudstilling, som Vejle Quilters har stået for. Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid.

 

aug
17
lør
Firkløveren udstiller – Assens
aug 17 heldags

Firkløveren har 25 års jubilæum

I år har Quilteforeningen Firkløveren i Assens 25 års jubilæum, og det vil vi gerne markere med et åbent hus lørdag den 17. august 2024.

Vi er en lille forening på 24 medlemmer. Mange af medlemmerne har været med til at starte foreningen i sin tid, og nye er kommet til. 🧵🪡

Patchwork har udviklet sig meget gennem de 25 år. Det vil vi gerne vise med en udstilling af tæpper syet i bl.a traditionelt patchwork, applikation og broderi.
Der er også tasker, puder, æsker og andre ting, medlemmerne har syet gennem årene. Broderi og genbrug er blevet populært i patchwork og forvandles til bl.a smukke tasker.

Foreningen byder på kaffe, te og kage. Medens du nyder dette, kan du få en snak med medlemmerne, eller du har lyst til at sy lidt patchwork i hånden eller på maskine.

Assens by har 500 års købstadsjubilæum i 2024, så der vil være mange andre aktiviteter i byen denne weekend, du kan deltage i.

Patchworkudstillingen er i Foreningshuset, Ramsherred 52, 5610 Assens.
Åbent kl. 10.00 – 16.00.

Alle er velkommen, og vi glæder os til at se jer.

Har du brug for mere info, kan Quilteforeningen Firkløveren kontaktes på mail: quiltefir@gmail.com

Quiltehilsen fra Quilteforeningen Firkløveren

sep
21
lør
Freja Quilterne udstiller – Viborg
sep 21 kl. 15:00 – 16:00

Freja Quilterne udstiller

I anledning af Freja-Quilternes 15. års jubilæum fylder vi Sortebrødre Kirke i Viborg med tæpper, tasker m.m.

Sortebrødre Kirke, Kirke Stræde 2, 8800 Viborg.

Udstillingen kan ses lørdag den 21. september 2024 kl. 10.00 – 16.00. Fri adgang.

 

De bedste hilsner

Christine Yde

Formand

 

sep
28
lør
MidtfynsQuilterne Sy-sammen – Ringe
sep 28 heldags

MidtfynsQuilterne

Sy-sammenlørdag den 28. september 2024

10-års jubilæumsudgave!!!

Tid og sted:

Tingagerskolen i Ringe. Indkørsel fra Lombjergevej overfor Ringe Vandværk. Dørene åbner kl. 9.00 og lukker lige så stille igen kl. 16.00.

Igen i år kommer Jettes Patchwork fra Toftlund med alt, hvad hendes bil kan indeholde af stof og tilbehør!! –  plus et lille jubilæumsprojekt!

Dagens program:

Fra kl. 9.00 er vi klar til at hænge op og lægge frem de projekter, som I alle opfordres til at tage med

Kl. 9.30     Kaffe og rundstykke

Kl. 10.00   Vi tager sytøjet frem og hygger os med nye og kendte ”stofmisbrugere” – kigger hvad sidemanden har gang i, får tips og ideer, hører lidt nyt udenbys fra og deler selv ud af stort og småt – med andre ord, vi hygger os med hinanden!!!

Kl.  ca.12.30   Frokost ”surprise”

Måske har du lyst at sy noget helt andet end det, du lige har gang i, så se hvad vi kan tilbyde:

I anledning af MidtfynsQuilternes 10-års jubilæum i år har Jettes Patchwork kreeret et lille jubilæums surprise-sykit til os. Projektet indeholder stof, mønster og mellemfor. Medbring blot nål og neutral tråd! Prisen ved forudbestilling sammen med din tilmelding er kun 25 kr. På dagen koster det 35 kr.

Efter frokost syr vi videre, kigger på udstillingen, handler i Jettes butik en ekstra gang, snakker lidt rundt omkring med nye og ”gamle” venner.

Dette er også dagen, hvor MidtfynsQuilterne udstiller vores jubilæums-tæpper!!! 

Nogle er helt færdige og andre er godt på vej. Konceptet er 17 ens blokke plus 14 ”kantblokke” – frit stofvalg!! Det er blevet til rigtig mange tæpper. Det er meget, meget spændende, hvordan resultaterne er blevet, når de kommer op at hænge side om side !

PRIS : 75 kr. for medlemmer af MQ – 100 kr. for alle andre.

Prisen dækker kaffe og et rundstykke samt let frokost + 1 vand plus kaffe og kage kl. 15.30. Tag eget service og kop med.

Surprise-sykit koster 25 kr., og det betales sammen med tilmeldingen, hvis sykittet ønskes.

Sammen med slut-for-i dag-kaffe-og-kage trækker vi traditionen lod om et par ’præmier’ – men, som altid, for at vinde en præmie, skal man være til stede.

 

TILMELDING OG BETALING senest 18. september:                                                                                                       

Send en mail med navn, adresse og tlf. til midtfynsquilterne@gmail.com eller send en sms til Else på 2124 2091 eller Lissen 2855 2648

Betaling til MidtfynsQuilternes konto i SparekassenFyn: 0828 0003692493   

Husk tydeligt deltagernavn på indbetalingen og om du vil have et sykit – mrk Sy-sammen.

Ret til ændringer i programmet forbeholdes!

ALLE ER MEGET VELKOMNE!

Mange hilsner fra
MidtfynsQuilterne                               

 

nov
16
lør
Julemarked på Østerskovgård – Låsby
nov 16 – nov 17 heldags

Julemarkedet byder på mange fine ting – her en quilt syet af Annelise Rasmussen.

 

Vi er en gruppe, der i mange år har syet patchwork sammen på Østerskovgaard to gange om måneden.
Østerskovgård er en stor firelænget gård, hvor der hvert år i november afholdes julemarked med kunsthåndværkere i to af gårdens længer. På 1. sal i en af længerne udstiller vi vores arbejder i forbindelse med julemarkedet. Der kommer altid mange mennesker, og vi ønsker at inspirere andre til at sy patchwork og fortælle om det givende ved de fælles sydage.

Det sker lørdag den 16. november og søndag den 17. november 2024 kl. 10.00 – 16.00.

Adressen er Østerskovvej 20, 8670 Låsby.

maj
3
lør
Sammesyrium i Greve!
maj 3 – maj 4 heldags

NOGET ER PÅ VEJ – Sammesyrium i Greve!

Som opbakning til DPF’s ønske om nye tiltag har lokalgrupperne på Sjælland besluttet af afholde et ”Sammesyrium” den 3. – 4. maj 2025 i Greve.

Adresse: Greve Borgerhus, Greveager 9, 2670 Greve.

Formålet er inspiration og hyggeligt samvær henover symaskinerne eller håndsyning.

Weekenden byder på to foredrag og workshops.

De to foredragsholdere er Bettina Andersen og Helle Borch. Workshops afholdes af Pernille Ruskjær og Lotte Harth Watson.

Det endelige program, tilmelding, pris, praktik mm. bliver udsendt på DPF’s Facebook og Instagram samt på www.patchwork.dk  primo februar 2025 – så hold øje med det, da der er et begrænset antal pladser!

Alle er velkommen, og vi glæder os allerede til arrangementet.

På vegne af arbejdsgruppen,
Lotte Harth Watson