Calendar

nov
20
lør
“Edderbroderemig” – Blicheregnen, Silkeborg
nov 20 2021 kl. 12:44 – apr 18 2022 kl. 13:44

[caption id="attachment_4466" align="alignnone" width="300"] Tasken er syet af Bettina Andersen.[/caption]

Edderbroderemig på Blicheregnen – FORLÆNGET

”Interessen for at besøge Museum Silkeborg Blicheregnens særudstilling Edderbroderemig har været helt overvældende”, udtaler museumsinspektør og afdelingsleder Marianne Gjørtz Hougaard, ”derfor har vi valgt at forlænge særudstillingen til og med påske.”

Seks fantastiske broderikunstnere gæster Museum Silkeborg Blicheregnen med særudstillingen Edderbroderemig med broderier med holdning. Det er holdninger til livet, samfundet, miljøet omkring os, politik og meget mere alt sammen fortalt på finurlig vis med broderi. Det gamle håndværk kombineres med moderne holdninger og meninger til alt mellem himmel og jord.

Udstillingen sætter ikke så meget fokus på det enkelte sting eller en bestemt teknik, som på budskabet, og udstillingen giver eksempler på, hvordan broderiet bestemt også kan give mening i dag. Væk er de fine blomster og nuttede dyrebørn, og i stedet er der plads til holdninger, meninger og synspunkter. Humor og sarkasme kan forekomme i stor stil, og er der en blomsterranke, er den gentænkt i en helt ny sammenhæng. Værkerne spænder vidt fra ironiske sentenser fra dagligdagen til ord fra livet i det offentlige system.

Museet har allieret sig med seks dygtige, etablerede broderikunstnere, som udtrykker deres holdninger og meninger med nål og tråd.

De seks kreative brodøser er Rikke Lyng, Bettina Andersen, Ditte Rasmusen, Tonja Rosenblad, Eva Engelhardt og Lif Rosenkvist. Rikke Lyng og Bettina Andersen stod blandt andet for flere workshops på Koldinghus i forbindelse med særudstillingen Dronningens Broderier i sommeren 2021, men alle seks bidrager til udstillingen med sjove, underholdende, reflekterende og provokerende værker.

Mens de seks kunstnere indtager museets særudstillingslokale, har museet stillet den hyggelige kaffestue til rådighed for en fællesvæg, som alle har kunnet bidrage til med spændende broderier med holdninger fra alle, der havde lyst til at være med. Der er kommet broderier ind fra hele landet, unge og ældre, mænd og kvinder har bidraget til den spændende udstilling, som giver et indblik i, hvad der rører sig i samfundet lige nu.

dec
4
lør
Frit broderi – afgangsudstilling 2021, Greve Museum
dec 4 2021 – mar 6 2022 heldags

Tusindvis af sting, kilometervis af tråd, sanselige stoffer i alle regnbuens farver, fantasi, energi og mange timers arbejde. Det er nogle af de vigtigste ingredienser, som afgangseleverne på Brodøsens Værksteds broderiforløb har haft brug for i deres otte moduler lange efteruddannelsesforløb i Frit Broderi.

Udstillingens værker er alle skabt af de 12 afgangselever, som har gennemført uddannelsesforløbet Frit Broderi hos FORA Fagkursus med Bettina Andersen fra Brodøsens Værksted som underviser.

Udstillingen kan ses på Greve Museum, Bækgårdsvej 9, 2670 Greve.

Museets åbningstider:
Tirsdag – fredag kl. 11.00 – 15.00
Lørdag – søndag kl. 11.00 – 16.00
Mandag lukket

mar
18
fre
Alt om Håndarbejde-messen AOH – Middelfart
mar 18 – mar 20 heldags

AOH-messen, Lillebæltshallerne, Færøvej 74, 5500 Middelfart. Der vil være butikker og håndværkere vil prøde dagene med gode tilbud, demoer mv.

Læs mere: https://aohmesse.dk/

mar
24
tors
Sites International Patchwork Festival
mar 24 – mar 27 heldags

 

 

 

Spaniens største tekstil “art fair”.

Udstillinger i historiske bygninger i byen, butikker på strandpromenaden

Åbent:
Tors-lør: 11.30-19.30,
søn 11.00-15.00.

Se mere: https://www.sitgesanytime.com/en/

 

mar
25
fre
FLYTTET – Alt om Håndarbejde-messen (AOH) – Rødovre
mar 25 – mar 27 heldags

Alt for håndarbejde afholder messe i Rødovrehallen, Rødovre Parkvej 425, 2610 Rødovre. Butikker og håndværkere vil pryde dagene med gode tilbud, demoer, workshop og foredrag.

Bemærk! Messen er flyttet fra først i februar til marts grundet corona-situationen.

Læs mere: www.aohmesse.dk

NORGE – Norsk Quiltetreff 2022
mar 25 kl. 13:37 – mar 27 kl. 14:37

Norsk Quiltetreff 2022

Thon Hotel, Oslo Airport, Viken.

Udstillinger, butikker, konkurrencer, kurser,

foredrag, mm.

Se mere: www.nqf.no

apr
7
tors
Quiltrally-Syd
apr 7 – apr 9 heldags

Quiltrally-Syd starter igen i april 2022.

Se hvilke butikker der deltager samt åbningstider på https://quiltrally-syd.dk/

 

 

apr
8
fre
Quiltersgilde HOLLAND
apr 8 – apr 10 heldags

 

 

Det årlige træf med udstillinger, De Broodfabriek, Rijswerk.

Se mere: www.quiltersgilde.nl/

Sy- & Hantverksfestivalen
apr 8 – apr 10 heldags
apr
22
fre
TJEKKIET – The Prague Patchwork Meeting
apr 22 – apr 24 heldags

The Prague Patchwork Meeting (PPM). Nu: 14. International Quilt Show Brno,
Brno Exhibition Centre, Vystaviste 1, 603 00 Brno (Brünno).

Se mere: www.bvv.cz/en/ppmbrno